Sosu'en Sophie har altid fokus på fagligheden og den gode stemning

Sophie_Marie_Skyum_h__jformat_1
"Plejesektoren og verdenen generelt ville være meget bedre med mange flere Sophie'er," siger hjemmeplejeleder Anne Mygind i sin indstilling af Sophie Marie Skyum. Foto: Privatfoto
Sophie Marie Skyum har både en tårnhøj faglighed og et godt humør, der smitter af på både borgere og kolleger. Derfor er hun blevet indstillet til A4 Mediers talentliste 'Talent for mennesker'.

30-årige Sophie Marie Skyum arbejder som social- og sundhedsassistent i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Det kan en gang imellem være et travlt arbejde, men Sophie Marie Skyum løfter altid stemningen med sin optimistiske tilgang til verden. 

Det skriver hjemmeplejeleder Anne Mygind i sin indstilling af Sophie Marie Skyum til A4 Mediers talentpris 'Talent for mennesker'.

"Sophie møder altid glad og smilende på arbejde, hvilket påvirker arbejdsmiljøet positivt. Sophie løfter stemningen med sit glade smil og holdning til, at det nok skal gå, også selvom dagene indimellem kan være pressede," skriver Anne Mygind. 

Fakta: Talent for mennesker 2024

Ambitioner og karrieredrømme er ikke kun forbeholdt unge i erhvervslivet. Med den nye talentliste 'Talent for mennesker' vil vi på A4 Medier hylde velfærdssamfundets unge talenter med fokus på den helt særlige faglighed, der alt for ofte bliver overset i det brede mediebillede

'Talent for mennesker' skal fremhæve de unge mennesker, der kan noget helt særligt med deres medborgere. Dem, der får samfundet til at hænge sammen ved at give os en god start på livet, en støttende hånd i svære tider og en værdig alderdom

Vi på A4 Medier har udvalgt talenterne til den endelige liste blandt mange indstillede med vægt på de faglige kvaliteter, som er fremhævet i indstillingerne

For at komme med på listen skal man være 36 år eller yngre og være ansat i et velfærdsfag. Det kan være som fængsels- eller politibetjent, socialrådgiver, pædagog, lærer, sygeplejerske, sosu, i administration eller andre fag i velfærdsrettede fag

Find portrætterne af de udvalgte til ‘Talent for mennesker’

Men det er langt fra - udelukkende - grundet hendes smil og humør, at Sophie Marie Skyum er blevet indstillet til 'Talent for mennesker'.

Sophie Marie Skyum har også en tårnhøj faglighed, der kommer til udtryk, når borgernes problemstillinger skal drøftes både med folk fra hendes egen faggruppe og med andre faggrupper.

"Plejesektoren og verdenen generelt ville være meget bedre med mange flere Sophie'er," skriver Anne Mygind i sin indstilling. 

GDPR