DM til regeringen: Det er dyrt at spare på arbejdsmiljøet - tænk jer om!
I DISSE UGER FORHANDLES finansloven for 2025 i Finansministeriet. Med til forhandlingsbordet har regeringen et forslag om besparelser i millionklassen på Arbejdstilsynet.
Helt konkret foreslår regeringen, at tilsynet skal spare 7,1 millioner kroner allerede i 2025 og herefter 18 millioner kroner årligt.
LÆS OGSÅ: Nu udtaler regeringsordfører sig om nedskæringer på Arbejdstilsynet
Det er dybt problematisk.
Et stærkt Arbejdstilsyn er en investering i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, der igen er en forudsætning for, at vi kan gå på arbejde uden at blive syge.
Konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø er nemlig ofte store for både den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen og statskassen.
Når medarbejdere f or eksempel bliver syge af stress, koster det dyrt i tabt produktion. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser således, at stress årligt koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner, og at samfundet årligt taber 37.335 fuldtidsansatte på arbejdsudbuddet som følge af stress.
Ingen vinder på et dårligt arbejdsmiljø. Tværtimod. Omkostningerne kan være kolossale.
Myndighed afgørende
Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund har en myndighed, der kan levere kyndig viden og vejledning til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Og som kan træde til, når arbejdsmiljøet er kørt af sporet, eller arbejdsmiljøloven ikke bliver håndhævet ude på arbejdspladserne.
LÆS OGSÅ: Her er regeringens forslag til finansloven: BFA'erne bliver ikke prioriteret
Her spiller Arbejdstilsynet en helt central rolle. Faktisk er det ikke lang tid siden, at beskæftigelsesministeren med store armbevægelser lovede ”ro om Arbejdstilsynets økonomi”. Men ambitionerne klinger hult i lyset af regeringens ønske om besparelser.
Færre tilsyn må ikke gå ud over det psykiske arbejdsmiljø
Som følge af besparelserne foreslår regeringen, at Arbejdstilsynet fremadrettet udfører færre tilsyn i brancher med lav risiko.
Jeg håber ikke, at det kommer til at gå ud over arbejdspladser, hvor problemerne har mere psykisk end fysisk karakter. For arbejdsmiljøproblemer kan opstå alle steder. Derfor kan alle typer arbejdspladser have brug for hjælp fra Arbejdstilsynet. Udfordringer med psykisk arbejdsmiljø skal tages lige så alvorligt som fysisk arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøet skal veje tungt i nyt råd
Jeg frygter, at arbejdsmiljøpolitikken drukner i andre vigtige debatter om for eksempel jobcentrene og beskæftigelsesindsatser, når der ikke længere er ét råd, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere rådgiver beskæftigelsesministeren om aktuelle arbejdsmiljøpolitiske spørgsmål. Regeringen vil nemlig også erstatte Arbejdsmiljørådet med et nyt råd på arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at der sikres en struktur, hvor arbejdsmiljøpolitikken fortsat prioriteres højt.
