Socialrådgiverne: Regeringens planer om afbureaukratisering rammer arbejdsmiljøet hårdt

FORESTIL DIG en kommunal familieafdeling, hvor der er udbredte stresssymptomer, hyppige sygemeldinger og høj personaleomsætning blandt medarbejderne. Det er ikke engang noget, du behøver forestille dig, for medierne skriver jævnligt om familieafdelinger, hvor arbejdsmiljøet er presset til det yderste. På samme måde hører vi ofte historier om stress og arbejdspres og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø på mange offentlige arbejdspladser.

Som socialrådgivernes fagforening går vi altid konstruktivt ind i de sager, hvor arbejdsmiljøet brænder på, og sammen med de ansatte presser vi på for, at arbejdsgiveren tager ansvar for en handleplan, så der kan ske en positiv udvikling. Desværre sker der indimellem det, at arbejdsgiveren afviser problemerne eller trækker tiden ud med tomme løfter om løsninger, der aldrig bliver til virkelighed.

LÆS OGSÅ: Hver femte socialrådgiver tager smertestillende medicin for at komme igennem arbejdet

I de tilfælde må vi rykke opad i ledelseshierarkiet og samtidig klage til Arbejdstilsynet i håb om, at de har tid til at komme ud på et tilsynsbesøg. Det er nemlig langt fra altid tilfældet. Og med KL og regeringens nye økonomiaftale ser det ud til, at et besøg fra Arbejdstilsynet fremover bliver en endnu mere sjælden foreteelse på de offentlige arbejdspladser, for i aftalen står der, at ”Regeringen vil derfor reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og regionale område med samlet 30 pct”.

Et besøg fra Arbejdstilsynet er ikke et mirakelmiddel, for psykisk arbejdsmiljø kan ikke forbedres med et snuptag, men Arbejdstilsynet har en vigtig rolle med at undersøge og konstatere om lovgivningen er overtrådt. Arbejdstilsynets påbud og strakspåbud pålægger arbejdsgiveren at rette op på problemerne, så arbejdsmiljøet ikke længere volder skade på medarbejdernes sundhed og sikkerhed.

Derfor frygter jeg, at 30 procent færre tilsyn kan gøre det endnu sværere at få hjælp fra Arbejdstilsynet og få rettet op på de arbejdspladser, hvor der er udfordringer.   
Min bekymring skal også ses i lyset af, at det ofte er mere komplekst at afdække det psykiske arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil skære i Arbejdstilsynets bevilling

Modsat det fysiske arbejdsmiljø, hvor problemer ofte kan ses med det blotte øje, så kræver problemer i det psykiske arbejdsmiljø en grundigere undersøgelse, hvor de tilsynsførende taler med de ansatte og med ledelsen for at kunne vurdere om lovgivningen er overholdt. Denne tilsynsform fungerer i det store hele udmærket.

Problemet ligger et andet sted, nemlig at der allerede i dag afvikles alt for få tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø – især på de offentlige arbejdspladser, og det medfører tilsvarende færre påbud fra Arbejdstilsynet: I 2023 gennemførte Arbejdstilsynet 37.976 tilsyn på landets virksomheder, men kun 13 procent (4.916 tilsyn) af disse foregik på det meget store område for offentlig velfærd og administration, hvor der arbejder 930.000 personer.

Samme år gav Arbejdstilsynet i alt 23.750 tilsynsreaktioner, men kun 4,7 procent (1.116 reaktioner) handlede om det psykiske arbejdsmiljø, og heraf havner de fleste reaktioner på området for offentlig velfærd og administration (875 reaktioner).*)

Pointen her er, at der er brug for, at Arbejdstilsynet kommer mere ud på de offentlige
arbejdspladser og tjekker det psykiske arbejdsmiljø. 30 procent færre tilsyn vil lade os i stikken. For socialrådgiverne og vores kolleger på blandt andet sygehusene, på skolerne, i dag- og døgntilbud, på skolerne og i ældreplejen er det altafgørende, at der bliver sat alle sejl ind for at løse de problemer, som et dårligt psykisk arbejdsmiljø skaber. Det har nemlig ikke kun konsekvenser for de ansatte, men også for de borgere, vi er sat i verden for at hjælpe. 

Regeringen siger selv, at færre tilsyn handler om afbureaukratisering. Men besøg og kontrol af Arbejdstilsynet kan vel næppe forstås som bureaukrati – det er en fejlslutning, der risikerer at ofre arbejdsmiljøet.

*) Arbejdstilsynets database angiver ikke omfanget af tilbudte aftaleforløb vedr. mistanke om problemer med arbejdsmiljøet, så disse er ikke medregnet i tallene.
Det fremgår af beskæftigelsesministerens svar til beskæftigelsesudvalget, at der i 2023 blev tilbudt 1.350 aftaleforløb i alt, og heraf handlede de 524 om psykisk arbejdsmiljø. Fordelingen på områder, herunder området for Offentlig administration og velfærd fremgår ikke.