Branchepakker og gåture med ældre: Sådan overvejer København og Sønderborg at strikke arbejdspligten sammen
Københavns Kommune overvejer at etablere nyttejobs på eksempelvis ældreområdet i forbindelse med den nye arbejdspligt. Flygtninge og indvandrere, som arbejdspligten vedrører, kan derfor komme til at spille kort eller gå ture med de ældre. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Selvom kommunerne i Sønderborg og København endnu ikke kender det konkrete lovforslag for den nye arbejdspligt til indvandrere, kommer de med detaljerede bud på, hvordan arbejdspligten kan se ud hos dem selv. Kommunernes interne arbejde fortsætter trods regeringens seneste udmelding om, at arbejdspligten ikke nødvendigvis behøver at omfatte nyttejobs.