Blik og Rør henter konsulent i Socialdemokratiet
Foto: Privat
Tidligere personlig assistent for Lizette Risgaard Caroline Juul Jensen skal være ledelseskonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Efter fem måneder som sekretariatschef for den socialdemokratiske delegation i Bruxelles rejser Caroline Juul Jensen hjem til Danmark, hvor hun tiltræder en stilling som ledelseskonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Det skriver hun på LinkedIn.
Caroline Juul Jensen er ikke et ukendt ansigt i fagbevægelsen.
Hun har tidligere været personlig assistent for Lizette Risgaard, mens Lizette Risgaard var formand for FH, og så har Caroline Juul Jensen tilbragt fem år i 3F som blandt andet politisk konsulent og presserådgiver, ligesom hun før det har været journalist på Fagbladet 3F.
Caroline Juul Jensen tiltræder sin nye stilling den 1. februar.