Ditte Brøndum: Sandheden er, at mange fagforeninger er dårligt drevne virksomheder
HVAD FÅR JEG faktisk ud af mit medlemskab? Sådan spørger flere og flere danskere sig selv, når det handler om deres medlemskab af en overenskomstbærende fagforening.
Dette spørgsmål har vi i fagbevægelsen længe besvaret ved at henvise til fortidens sejre og til den dystopiske fortælling om, hvordan verden ville se ud uden fagbevægelsen. Men denne dystopi kommer tættere på, imens vi vægrer os ved den ærgerlige sandhed: At pris og værdi ikke hænger sammen i mange overenskomstbærende fagforeninger. I juni i år kom A4 med et Imagebarometer for fagbevægelsen.
LÆS OGSÅ: Imagebarometer løfter sløret for danskernes opfattelse af arbejdsmarkedets organisationer
Jeg hørte chefredaktør på nærværende medie Kristian Madsen sige i 'Fagbevægelsen uden Filter', at på trods af at danskerne i stort omfang støtter fagbevægelsens sag, vælger de alligevel "de gule". De vælger altså med åbne øjne et produkt, som ikke er i overensstemmelse med deres værdier. I min optik betyder det, at de synes, prisen for den gode sag er for høj.
Pilen peger på os selv
Vi ved fra en analyse fra FH, at 80 procent af unge lønmodtagere har været betalende medlemmer af en overenskomstbærende fagforening, men kun cirka 36 procent er medlemmer, når de fylder 30 år. Den triste sandhed er, at når så mange har været medlemmer, men ikke ønsker at fortsætte, peger pilen på os selv.
Sandheden er, at mange fagforeninger er ekstremt dårligt drevne virksomheder
Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening
Når vi taler om værdi for pengene, handler det fra et medlemsperspektiv om, hvorvidt du føler, at du får hjælp af høj kvalitet, når du kontakter fagforeningen. Det handler også om, hvorvidt du får spændende og relevante faglige tilbud, og om du grundlæggende har en følelse af, at din fagforening støtter dig til gode løn- og ansættelsesvilkår. For at alt dette skal fungere, kræver det en velfungerende drift nedenunder – altså en sund virksomhed.
Utilstrækkelig virksomhedsdrift
Handler det så om, at det er umuligt at konkurrere på grund af de høje omkostninger ved at drive overenskomster, uddanne tillidsrepræsentant og holde foreningsdemokratiet kørende?
Den undskyldning har jeg hørt i mange år. Men som leder af en fagforening kan jeg med fasthed sige, at det ikke er hele sandheden. Sandheden er, at mange fagforeninger er ekstremt dårligt drevne virksomheder.
LÆS OGSÅ: Fem opsigtsvækkende resultater fra imagebarometer af den danske models organisationer
Vi er i Dansk Socialrådgiverforening i gang med store omstillinger i vores organisation, fordi vi netop kan se, at vi er tvunget til at gøre det både billigere og bedre, hvis socialrådgiverne skal kunne se sig selv i vores fællesskab. Og vi kan allerede se konturerne af, at det faktisk er muligt.
Medlemmerne har magten
Men du tænker måske, hvorfor jeg mener, at det er nødvendigt at lufte sit beskidte vasketøj i et offentligt medie; har fagbevægelsen ikke nok af problemer? Fordi i medlemsdrevne foreninger ligger magten netop hos medlemmerne. Det er os medlemmer, der har den ultimative beslutningskraft. Det er en styrke, at fællesskaber af medlemmer arbejder for andre medlemmer.
Men denne magt kræver, at vi forstår og interesserer os for fundamentet under overfladen. Det kræver, at vi ved, at der findes et alternativ til den måde, vi gør det på. Ellers ender vi i den situation, vi er i nu: et sted, hvor danskerne efterspørger stærke fællesskaber og et retfærdigt arbejdsmarked, men ikke føler, at fagbevægelsen leverer et godt nok tilbud.