Ny Krifa-formand svarer Gitte Redder: Mindre splittelse, flere fællesmængder
FOR NYLIG BRAGTE A4 en klumme fra den faste kommentator, Gitte Redder, hvor påstandene er mange og sandhederne få om fagforeningen Krifa, som jeg netop er blevet valgt til formand for.
Jeg har været folkevalgt i mange år og arbejdet på Christiansborg i 11 år, og jeg er klar over, at fagforeningssnak kan vække stærke følelser hos nogle. Både til den ene og anden side. Det anerkender jeg fuldstændig, og jeg kan selv genkende passionen, når arbejdet virkelig betyder noget.
Der, hvor jeg alligevel er blevet overrasket, er, når Gitte Redder skriver faktuelt forkerte påstande om os i Krifa - og slipper afsted med det. Jeg ved ikke, om det er med vilje, eller om det er mangel på research, men uanset hvad håber jeg, at Gitte Redder fremover vil gå lidt mere op i at få fakta på plads i et seriøst medie som A4 om arbejdsmarkedet.
Anerkendt forskning
Gitte Redder skriver for eksempel, at vi har et ”usynligt videncenter”, der har udgivet ”få såkaldte forskningsrapporter”. I virkeligheden hænger det sådan sammen, at Krifa siden 2015 har forsket i danskernes arbejdslyst; Videncenter for God Arbejdslyst har udgivet 30 rapporter og analyser, undersøgt arbejdslysten blandt mere end 40.000 repræsentative danskere, og mere end 50 eksperter og praktikere har bidraget med perspektiver til forskningen. Blandt bidragsyderne findes også tre af landets universiteter.
Videncentret har fundet frem til syv faktorer, der påvirker arbejdslysten allermest. Disse faktorer har været grundlaget for et større forskningsprojekt med Kraka Advisory, hvor vi har dokumenteret værdien af god arbejdslyst for danske virksomheder. God arbejdslyst giver mindre sygefravær, færre jobskift og højere produktivitet – og derfor en bedre bundlinje. Det er gode nyheder for danske virksomheder og lønmodtagere.
Og resultaterne fra forskningssamarbejdet – såvel som videncentrets faktorer og begrebet ”god arbejdslyst” – er blevet optaget i Tidsskriftet Labour, som er en international anerkendelse, vi er meget stolte af. Det er bestemt ikke nemt at få optaget peer reviewed forskningsartikler. Det kræver en målrettet og seriøs arbejdsindsats.
Vi deler ud af vores viden
Al denne forskningsviden deler Krifa kvit og frit ud af – og vi bruger den evidente viden i alle sammenhænge, der kan gavne vores 185.000 medlemmer og danske lønmodtagere generelt.
Krifa har for eksempel udviklet trivselsværktøjet GAIS på baggrund af Videncentrets forskning, som gør det muligt for danske arbejdspladser at få et fælles sprog for trivsel og dermed forbedre den sammen. Der er gennemført mere end 43.000 målinger.
Krifa sørger for at indarbejde trivsel og arbejdslyst i overenskomsterne, som fx den nationale overenskomstaftale vi har med ITD-A. Det er med til at sikre lønmodtagerne både gode vilkår og høj arbejdslyst.
Dertil har Krifa uddannet mere end 645 arbejdslystkonsulenter over hele landet, som bidrager til at øge arbejdslysten på lige præcis deres arbejdsplads. Ligesom Krifa har gennemført mere end 300 trivselsforløb på danske arbejdspladser. Og jeg kunne blive ved.
Det er naturligvis forskning, viden og erfaringer, vi vil tage med, hvis vi får muligheden for at sidde med ved forhandlingsbordet om en permanent trepartinstitution efter sommerferien.
LÆS OGSÅ: Har vi fagforeningspres i Danmark? Forskningen peger i flere retninger
Tænk sig, hvor meget fagbevægelsen kunne rykke på danskernes arbejdsvilkår og trivsel, hvis vi samarbejdede på tværs. Så flyt fokus, Gitte Redder, fra splittelse til fællesmængder. Det kan alle lønmodtagere have glæde af.
