Nu kommer der hjælp til tillidsrepræsentanterne - spørgsmålet er bare, om det lokker folk væk fra de gule

HJÆLP OS! Tillidsrepræsentanter fra 3F, Dansk Metal, HK, Fødevareforbundet NNF og mange flere fagforbund har i flere år sendt desperate nødråb til fagtoppen for at få nye værktøjer til at organisere medarbejdere ude på danske virksomheder.

Tillidsrepræsentanterne har bandet og svovlet over, at deres kolleger i stigende grad fravælger de overenskomstbærende fagforeninger.

Det Faglige Hus runder lige straks 200.000 medlemmer (!), og Krifa har gudhjælpemig også vokseværk. For tillidsrepræsentanterne er det ikke tørre tal i en statistik men træls hverdag at opleve ’snyltere’ og ’nassere’, der får alle overenskomstens goder kvit og frit.

De frustrerede tillidsfolk har længe efterlyst flere værktøjer i overenskomsten til at vende den synkende skude.

ET LANGT STYKKE AD VEJEN har topforhandlerne lyttet. Det nye industriforlig stiver på mange måder den danske model af lokalt.

Fremover får tillidsrepræsentanten mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere og kommunikere om fagforeningsarbejde, overenskomst, rettigheder, faglige klubber og meget mere. Det kan lyde som et lille museskridt, men for en tillidsrepræsentant er det et kæmpe fremskridt for muligheden for at organisere.

LÆS OGSÅ: Nu er det knald eller fald for minimallønssystemet

Derudover er valg af en ny tillidsrepræsentant nu en del af medarbejdernes arbejdstid. Altså kan man invitere til faglige møder i forlængelse af kaffe- eller frokostpauser og ikke først efter fyraften.

Arbejdsgivernes fondsindbetaling udgør fremover 75 øre pr. time også for ikke-medlemmer, og pengene går til organisationspuljer, der skal tilfalde overenskomstbærende fagforeninger. Man kan udpege en uddannelsesrepræsentant, hvilket også er en udbygning af den danske model.

I INDUSTRIFORLIGETS PROTOKOLLAT 41 fremgår det, at der skal sættes gang i et udvalgsarbejde, der skal munde ud i guidelines til et godt lokalt samarbejde mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten.

”Det lokale samarbejde er afgørende for virksomhedens drift og medarbejdernes indflydelse på deres arbejdsvilkår. Parterne har derfor en fælles interesse i, at samarbejdet mellem de lokale parter fungerer så godt og konstruktivt som muligt,” lyder det højt og flot.

Udvalget skal også drøfte eventuelle lokale og strukturelle barrierer for rekruttering af tillidsrepræsentanter på industriens overenskomster.

Protokollat nummer 50 i den nye overenskomst har også til hensigt at opruste den danske model ude på den enkelte arbejdsplads. ”Tillidsrepræsentanter spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af et stærkt samarbejde på industriens virksomheder,” hedder det.

Blandt andet præciseres det, at ”det er en fælles forpligtelse ikke at hindre organisering”, ligesom det fremover skal være muligt at vælge tillidsrepræsentant, hvis der er fem medlemmer af et fagforbund.

Dertil kommer, at tillidsrepræsentanterne fremover får nye redskaber til at forhandle lokalløn.

BATTER DEN NYE INDUSTRIOVERENSKOMST nok til at få flere medlemmer i 3F, Dansk Metal, HK Privat og så videre? Nogle tillidsfolk kalder #ok23 en god trædesten til at sikre fastholdelse og organisering af nye medlemmer. Andre vender tommelfingeren ned, fordi der ikke er skyggen af rettigheder alene forbeholdt de medlemmer, der betaler gildet.

”3F-medlemmer, der betaler kontingent, skal opleve at få nogle goder, som de andre ikke gør. Tålmodigheden er ved at være opbrugt. Lokummet brænder,” siger en kilde, der har været bannerfører for medlemsrettigheder. Kilden tror ikke, at de nye redskaber i industriforliget vil gøre det nemmere at overbevise free-riderne om vigtigheden af at være solidarisk i en overenskomstbærende fagforening.

På det private arbejdsmarked er under halvdelen af de ansatte i dag medlemmer af en overenskomstbærende fagforening. 55 procent af procesoperatører, tømrere, smede, slagteriarbejdere, industriteknikere, rengøringsassistenter og andre privatansatte er slet ikke medlemmer af den fagforening, der lige nu forhandler nye overenskomster og mindst fire procents lønstigning og flere genetillæg hjem til dem de næste to år.

Eller som FH-formand Lizette Risgaard fastslog på Lønmodtagernes Topmøde sidste år: ”Det er ikke fair overfor alle dem, som trofast betaler fagforeningskontingent”.

INDEN UDGANGEN AF SEPTEMBER 2024 skal CO Industri og DI præsentere resultaterne af det udvalgsarbejde, der skal styrke det lokale samarbejde mellem virksomheden og tillidsrepræsentanterne. Timingen er ikke tilfældig. Anbefalingerne fra udvalget kan komme med i næste overenskomst, der skal forhandles på plads i begyndelsen af 2025.

Om det nye industriforlig bidrager til at vende medlemsudviklingen og dermed styrke organisering og legitimitet for den danske fagbevægelse, vil tiden vise. Men en ting er sikkert: Debatten om medlemsrettigheder til de kontingentbetalende er ikke slut.

Og så kan tillidsrepræsentanterne også glæde sig over, at mange af industriforligets nye tiltag er gennemsyret af, at DI-toppen blåstempler deres rolle som konstruktiv brobygger og værdiskaber ude på den enkelte arbejdsplads.

Nu skal den erkendelse også ud til den enkelte arbejdsgiver. Både i de lokale lønforhandlinger og i forhold til at give tillidsfolkene mere rum til fagligt rugbrødsarbejde i hverdagene.