Reformkurs fortjener anerkendelse - trods kameler skal sluges
NÅR POLITISKE REFORMER ruller ind over uddannelsesområdet, er det ofte kritikken, der fylder debatten – og ofte med rette. Kritiske røster er afgørende, når vi i demokratiets navn skal sikre, at reformer bliver så gode og balancerede som muligt. Men midt i de nødvendige bekymringer og forbehold må vi heller ikke glemme at anerkende, når politik bevæger sig i den rigtige retning. Og det gør regeringens uddannelsespolitik med deres reformkurs bestående af indtil videre syv udspil under navnet Forberedt på Fremtiden – hvoraf flere allerede er blevet til konkrete aftaler.
Regeringens beslutning om i det seneste udspil VII at give erhvervsskolerne flere frie midler uden puljebindinger er et markant skridt fremad. Det styrker kvaliteten, reducerer bureaukratiet og frigør tid, der i stedet kan bruges på det væsentlige - eleverne og undervisningen. Den tillid, som regeringen med denne beslutning viser til skolerne, er ikke blot en administrativ lettelse – det er en anerkendelse af, at kvalitet i uddannelse skabes tæt på de unge og ikke i regneark på ministerkontorer.
En anden central – og længe savnet – anerkendelse er, at unge har forskellige veje til uddannelse. Forslaget om praksisnære optagelsesprøver på Frie Fagskoler og den forberedende grunduddannelse (FGU) som alternativ til de nuværende adgangskrav er et vigtigt skridt i den retning. I årevis har vi talt om, at et karakterkrav på 02 i dansk og matematik kan spænde ben for unge med praktiske talenter og stort potentiale. Nu ser det ud til, at den dagsorden endelig er blevet hørt. Det er ikke alene et inklusionspolitisk tiltag – det er en investering i de unge og i samfundets fremtid.
LÆS OGSÅ: Forbund kræver specifikke adgangskrav for EPX-elever
Der er mange andre elementer i regeringens samlede reformkurs, der fortjener anerkendelse. Flere praktiske fag i folkeskolen, juniormesterlære-ordningen, det nye EPX-uddannelsesforløb som et stærkt alternativ til STX og den massive styrkelse af erhvervsuddannelserne er hver især og sammen initiativer, der kan gøre en reel forskel. Det er sjældent, vi ser så helhjertede forsøg på at tage livtag med den akademisering, som i årevis har presset mange unge ud af uddannelsessystemet og væk fra det, de brænder for.
SELVFØLGELIG ER DER OGSÅ kameler, der skal sluges. Jeg har selv i tidligere debatindlæg rejst bekymringer om fremtiden for både 10. klasse og voksenuddannelserne. Og der vil uden tvivl være elementer, der skal justeres, når der skal laves flere aftaler og når reformerne bliver til virkelighed. Men når man ser på reformernes samlede retning, står det klart, at ambitionen om at styrke det danske uddannelsessystem er reel. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen har sat gang i et af de mest omfattende og nødvendige reformarbejder i årtier – og det er svært at betragte det som andet end et oprigtigt forsøg på at skabe en bedre fremtid for vores unge.
LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan bliver millionerne fordelt til løft af erhvervsuddannelserne
Den politiske vilje til at tage fat på de store udfordringer og sætte de unge i centrum fortjener ikke bare kritik, men også anerkendelse og opbakning. For det her er ikke symbolpolitik eller hurtige løsninger. Det er et langt sejt træk, der kræver, at vi som uddannelsesaktører, erhvervsliv og civilsamfund bakker op, engagerer os og bidrager konstruktivt. Kun på den måde kan vi sammen sikre, at ambitionerne bliver omsat til varige forbedringer – med de unge som de store vindere.
