AE-rådet med ny analyse: Papes skatteplan vil betyde 39.000 færre offentligt ansatte
De Konservatives skatteplan betyder, at der vil være 39.000 færre ansatte i det offentlige frem mod 2030.
Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) står bag.
Dermed bringer AE-rådet nye tal ind i de seneste dages betændte debat om konsekvenserne af nulvækst i det offentlige og den konservative skatteplan, som har været diskuteret vidt og bredt siden den politiske trekamp mellem landets statsministerkandidater på DR søndag aften.
Her angreb Mette Frederiksen (S) Søren Pape Poulsen (K) for skatteplanen, som ifølge statsministeren ville koste 40.000 offentligt ansatte deres arbejde.
De Konservatives formand kaldte det "hokus pokus-tal" og afkrævede dokumentation for statsministerens anklage, som siden har vist sig at stamme fra Finansministeriet, som har regnet på konsekvenserne af nulvækst i det offentlige.
Siden har samtlige danske dagblade kastet sig over statsministerens anklage og Finansministeriets regnestykke. Helt konkret viser regnestykket, at nulvækst i det offentlige alt andet lige vil betyde 41.000 færre offentligt ansatte, men en række eksperter påpeger, at man med en realvækst på 0,13 procent, som De Konservative foreslår, nærmere vil skære 33.000 stillinger.
LÆS OGSÅ: Tre muligheder til, hvordan Socialdemokratiet kan indfri sit lønløft
Finansministeriet har dog taget udgangspunkt i en syvårsplan for perioden fra 2024-2030. Men De Konservatives plan er i virkeligheden en otteårsplan, der løber fra 2023 til 2030, hvilket partiet bekræfter over for A4 Medier.
Det betyder ifølge AE-rådet, at der mangler et år i beregningen fra Finansministeriet, og at der faktisk skal nedlægges endnu flere offentlige stillinger, end vi har diskuteret siden søndag.
"Vi er nået frem til tallet, fordi De Konservatives skatteplan opererer med et økonomisk råderum på 53 milliarder kroner frem til 2030. Og de kan ikke få så stort råderum, hvis de først sætter planen i værk i 2024," siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Men fremskrivninger om eksempelvis økonomisk råderum ændrer sig løbende. Hvordan kan I være sikre på, at I har mere ret i jeres skøn end De Konservative?
"Der bliver altid justeret lidt, så jo, der vil være en vis usikkerhed. Men for os er det mere afgørende at præcisere, at den debat, der har kørt de seneste dage, har været med udgangspunkt i en plan over syv år, men som i virkeligheden skal løbe i otte år for at hænge sammen," siger Lars Andersen.
"Analysen kan ikke bruges"
Siden søndag har De Konservative svaret hårdt tilbage på Mette Frederiksens udtalelser.
For det første angriber partiet, at statsministeren omtalte det som "fyringer". Det har siden fået opbakning fra en række økonomer. For det andet slår de på hele fortællingen om, at Finansministeriet skulle have lavet en beregning specifikt på Konservatives skatteplan.
Derudover har De Konservative fremhævet, at partiets ønske om en lavere offentlig vækst ikke nødvendigivs er lig med mindre af det så eftertragtede omsorgspersonale ude på plejehjemmene og sygehusene. Ønsket er, at flere af disse ansatte får lønsedlen fra en privat virksomhed i stedet for fra regioner og kommuner.
De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard, der ikke ønsker at stille op til interview, afviser også konklusionen fra AE-rådets analyse.
”Man kan ikke bruge analysen til at vurdere, hvor mange offentlige ansatte der vil være i 2030 med vores plan. Finansministeriet skriver også meget klart i et svar i 2015, at færre ansatte ikke er en nødvendig konsekvens heraf. Det virker til, at Socialdemokratiet forsøger at skubbe deres økonomiske sekretariat i AE-rådet foran sig, så Mette Frederiksens forkerte påstande i søndagens tv-debat fremstår mindre afslørende,” skriver Mette Abildgaard i et skriftligt svar til A4 Medier.
Med svaret fra 2015 henviser Mette Abildgaard til et svar fra finansministeriet fra 2015, der sår tvivl om, hvorvidt man kan sammenkoble en specifik offentlig vækst med antallet af offentlige ansatte.
Forventning om 6.000 flere ansatte i år
A4 Medier har vist analysen fra AE-rådet til professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Han blåstempler metoden og peger på, at De Konservative står med to udfordringer.
For det første skal partiet nå at vinde et valg og derefter forhandle en finanslov på plads for næste år, som indfører den lavere vækst på 0,13 procent i det offentlige.
Men derudover står De Konservative ifølge Per Nikolaj Bukh med den udfordring, at en fremskrivning fra Finansministeriet i august viste, at antallet af offentligt ansatte forventes at stige med 6.000 i år.
"Og så skulle De Konservative fyre 6.000 alene for at komme på sporet, og det jo ikke en del af planen. For det overraskede mange, at antallet står til at stige så markant i år," siger Per Nikolaj Bukh.
