Socialrådgivere: Arbejdsmiljøet kalder på en stærkere familiepolitik - Hvor er FH?

I 2024 STÅR VI som medlemmer af fagbevægelsen og undrer os. Hvad kæmper fagbevægelsen egentlig for i dag?

I gamle dage løste fagbevægelsen samfundets største udfordringer. Der blev bygget boliger til arbejderne, og der blev skabt muligheder for realkreditlån. Der blev kæmpet de store kampe, som et menigt menneske ikke kunne tage alene.

Men hvor er vores fælles fagpolitiske fyrtårn i dag? Det fyrtårn som kan stå vagt om de udfordringer, der presser arbejderne nu?

En af de største kampe, vi står overfor, er balancen mellem arbejds- og familieliv. Livet skal være mere end arbejde. Vi hører konstant mantraet om, at vi skal "arbejde mere” og nu også føde flere børn. Samtidig er de tilbud, der skal passe og undervise de børn, vi får, pressede, og flere børn og unge kan ikke trives i de rammer, som er skabt for dem. Det er der heller ikke ressourcer til at løse, så i stedet giver vi børnene eller deres forældre ansvaret for, at de ikke passer ind.

Virkeligheden, derude hvor vi arbejdere befinder os, er, at mange, især kvinder, i dag arbejder langt mere end ét job. Den mentale belastning i familielivet er reel, og det bliver kun værre, når familier konstant skal jonglere med syge børn, krævende jobs og et samfund, der ikke giver plads til menneskelige behov.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Kvinder er langt oftere stressede end mænd

FH har længe haft mulighed for at markere sig stærkere her. De annoncerede i 2023, at de ville arbejde på en ny familiepolitik, der kunne skabe en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv. Som en del af denne politik skulle der udvikles en model for solidarisk finansieret pasning af syge børn og fravær af familiemæssige årsager.

Men hvor er denne politik nu? Hvor er den insisterende stemme fra FH, der taler vores sag? Vi venter utålmodigt og undres over at der ikke sker noget. 

DET ER IKKE KUN PRESSET i hjemmet, der skal adresseres. Presset på arbejdspladsen er lige så alvorligt. Det handler ikke bare om muligheden for at arbejde færre timer. Det handler om, at vi er nok hænder til at løse opgaverne, så der er plads til sygedage, syge børn eller en off-dag, uden at arbejdspladsen bryder sammen. Virkeligheden er, at det sjældent er tilfældet.

Det er et system, der er så stramt spændt for, at alt bliver skrøbeligt og ikke mindst den enkelte medarbejders problem. For ja - vi har retten til videreuddannelse/kompetenceudvikling, sygedage, barn syg, senioraftaler med videre.  Men når hele korthuset vælter af, at vi benytter os af disse rettigheder, så virker det jo ikke i praksis.

Vi har alt for mange eksempler på kollegaer, der har knækket nakken på at ville tage en diplomuddannelse, at have mere end et barn og dermed flere barnets sygedage, kollegaer, der er nødt til at arbejde uden for arbejdstiden, fordi deres børn mistrives i skolen og ikke kan være fuld tid i deres tilbud. Og ikke mindst kollegaer der er blevet syge af, at skulle løbe ekstra hurtigt, netop fordi deres kollegaer benyttede sig af deres rettigheder.

LÆS OGSÅ: Hver femte socialrådgiver tager smertestillende medicin for at komme igennem arbejdet

Vi har brug for et familievenligt arbejdsmarked. Men findes det overhovedet? Det føles som om, at vi som lønmodtagere er spændt for hårdt op, især inden for velfærdsområderne.

Arbejdsmiljøet lider. Vi ser flere stresssygemeldinger, udbrændthed og psykisk nedslidning. Men hvad med konsekvenserne for vores work-life balance? Når arbejdspresset er så hårdt, at det kun hænger sammen, hvis man konstant yder 100 procent (eller 120 procent som nogle gange forventes), hvad sker der så, når livet rammer? Når man har syge børn, bliver skilt, er gravid, i overgangsalderen eller blot har brug for en pause?

DET ER TID TIL, AT FH tager den moderne arbejderkamp op. De skal kæmpe for et arbejdsmarked, hvor vi kan være hele mennesker – mennesker med syge børn, skilsmisser, eller blot mennesker, der har brug for tid til andet end arbejde. Vi efterlyser en stærk og tydelig familiepolitik, der kan sikre, at vi kan opretholde en ordentlig balance mellem arbejds- og familieliv. 

Da FH blev en realitet, blev det også en kæmpe opgave at samle og sikre faggrupper lige fra smeden til sosu-assistenten og socialrådgiveren. Men de få takter der høres, og som ikke kommer fra FH, handler om dem, der har det privilegium at hjemmearbejde som en mulighed.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesministeren åbner for nyt politisk fokus på stress

Hvis ikke FH snart tager denne debat op og står stærkt over for de udfordringer, der rammer os som moderne lønmodtagere, så svigter de deres medlemmer. Dette er den nye arbejderkamp. Det handler om at kunne leve et helt liv – ikke kun et arbejdsliv.

SÅ lad dette indlæg være et kraftigt vink med en vognstang, FH: I har en vindersag her, tag den nu!