Gammel kending bliver ny kontorchef for arbejdsliv og ledelse

Ny_kontorchef
Louise Zebis Frost er ny kontorchef i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Foto: Linkedin/ Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Center for Arbejdsliv og Ledelse i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen får 1. april ny kontorchef i form af Louise Frost Zebis, der er et kendt ansigt i styrelsen.

1. april sætter Louise Frost Zebis sig i stolen som ny kontorchef for Arbejdsliv og Ledelse i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. 

Hun skal styre den daglige gang i centret sammen med nuværende kontorchef Lotte Ravnholt Christensen. Centeret arbejder for at understøtte de statslige arbejdspladser i at sikre et godt arbejdsmiljø, godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og ledelsesudvikling. 

Louise Frost Zebis kommer fra en stilling som souschef i kontor for Organisation og Styring i Finansministeriet, men de bonede gulve i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er ikke nyt terræn for Louise Frost Zebis, der tidligere har været ansat som chefkonsulent i styrelsen. 

”Jeg glæder mig til at vende tilbage og til – sammen med medarbejderne – at understøtte god ledelse og det gode arbejdsliv i staten. Og ikke mindst ser jeg meget frem til samarbejdet med både nye og velkendte ansigter – det bliver godt,” siger Louise Frost Zebis i et opslag på LinkedIn.

GDPR