Annonceartikel:
Arbejdspladsvurderingen fylder 30 år: Tid til fornyelse?

Da arbejdspladsvurderingen blev indført i 1995 som en del af arbejdsmiljøloven, var målet klart: færre arbejdsulykker og bedre sikkerhed på arbejdspladserne. Men statistikken viser, at antallet af arbejdsulykker blot er steget, og incidensen i forhold til antal beskæftigede er stort set uændret.

Flere eksperter peger på, at APV-metoden har været for reaktiv – den fokuserer primært på at identificere eksisterende problemer frem for at arbejde proaktivt med forbedringer. En tilgang, der ifølge kritikere svarer til at analysere, hvorfor et fodboldhold ikke scorer mål i stedet for at finde strategier til, hvordan de faktisk kan score.

Behov for et paradigmeskifte

APV-processen er lovpligtig, og arbejdsgivere skal sikre, at der laves en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet. Ifølge loven skal en APV indeholde:

• En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• En vurdering af, om arbejdsmiljøet påvirker sygefraværet
• En skriftlig handlingsplan for at forbedre arbejdsmiljøet og fikse umiddelbare problemer
• Opfølgning på implementerede løsninger

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at APV'en bliver ajourført, hver gang der sker ændringer i arbejdsforholdene, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne, der kan påvirke arbejdsmiljøet. I praksis betyder det, at der skal udarbejdes en ny vurdering ved enhver væsentlig forandring.

Selvom virksomhederne har frihed til at vælge forskellige metoder til at gennemføre APV'en, er tilgangen stadig primært problemorienteret. Flere organisationer, herunder WORXS, argumenterer for en mere dynamisk model, hvor fokus flyttes fra problemer til forbedringsmuligheder.

Proaktive metoder vinder frem

En af de mest effektive metoder til at forbedre arbejdsmiljøet er observationsbaserede APV'er, hvor medarbejdere registrerer mulige farer, før de udvikler sig til ulykker. 

Forskning viser, at virksomheder der arbejder systematisk med observationer, oplever langt færre arbejdsulykker sammenlignet med dem, der fokuserer på klassiske APV-tilgange. Til trods for dette er observationsmetoden ikke nævnt i de officielle modeller, som myndighederne anbefaler.

Ligeledes har dialogbaserede APV-møder vist sig at være effektive, især for medarbejdere med udfordringer inden for skriftlig kommunikation. Omkring 20 procent af arbejdsstyrken har vanskeligheder med det skriftlige, og her kan mundtlige møder sikre, at alle kan bidrage aktivt til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Fra problemer til løsninger

WORXS har siden 2005 arbejdet med ”løbende APV”, hvor fokus er på forbedringer frem for problemer. Metoden indebærer, at medarbejdere systematisk registrerer, hvad der fungerer godt, og identificerer, hvor der kan ske forbedringer.

En effektiv teknik er brugen af forbedringstavler, hvor medarbejdere løbende kan komme med forslag til forbedringer. Tavlerne placeres synligt på arbejdspladsen og sikrer, at ideer til et bedre arbejdsmiljø ikke blot bliver noteret, men også omsat til handling.

For at strukturere feedbackprocessen anvendes også en metode, hvor medarbejderne registrerer deres observationer gennem to former for indberetninger.

Medarbejderne modtager først grønne ark, hvor de beskriver de aspekter af arbejdsmiljøet, der fungerer godt, og som bør bevares eller fremhæves. Herefter får de udleveret gule ark til at skrive forbedringsforslag, som bruges til at identificere områder, hvor der er behov for ændringer eller optimering.

Når forslagene er indsamlet, bliver de prioriteret i fællesskab med medarbejderne for at sikre engagement og ejerskab. En metode til prioritering er brugen af røde kort, hvor medarbejderne i fællesskab kan markere de forbedringspunkter, de finder vigtigst. Når de mest presserende områder er identificeret, deltager medarbejderne aktivt i udviklingen af konkrete løsninger. Dette sikrer en kontinuerlig og involverende forbedringsproces, hvor alle har mulighed for at bidrage til et bedre arbejdsmiljø.

Hvordan skaber vi et bedre arbejdsmiljø?

Mange virksomheder oplever, at de traditionelle APV-metoder ikke fører til varige forbedringer. Det skyldes ofte, at de er for bureaukratiske og fokuserer på at dokumentere problemer frem for at løse dem. En kulturændring er nødvendig, hvor virksomheder bevæger sig væk fra en statisk risikovurdering og i stedet arbejder kontinuerligt med at forbedre arbejdsmiljøet.

Når medarbejdere får en aktiv rolle i APV-processen, skabes en stærkere sikkerhedskultur. Ved at give dem værktøjer til at identificere og løse potentielle problemer – frem for blot at rapportere dem – skabes en mere engageret arbejdsstyrke. En løbende og dialogbaseret APV sikrer, at arbejdsmiljøet udvikler sig i takt med arbejdspladsens behov.

Forbedringskulturen kan også styrkes ved at integrere APV’en i virksomhedens daglige drift. I stedet for at se det som en årlig eller periodisk øvelse, bør virksomheder arbejde med arbejdsmiljøforbedringer som en naturlig del af hverdagen. Dette kan gøres gennem løbende evalueringer, ugentlige sikkerhedsmøder eller ved at inddrage arbejdsmiljø i performance-evalueringer.

Et skridt mod bedre arbejdsmiljø

Hvis ambitionen er at skabe et bedre arbejdsmiljø, skal fokus være på forbedringer frem for problemer. Mennesker bliver ikke bedre af at analysere deres fejl – de bliver bedre, når de finder ud af, hvordan de kan forbedre sig. En moderne APV bør derfor tage afsæt i proaktive metoder, der sætter medarbejderne i centrum for udviklingen.

Virksomheder, der tør tænke nyt, vil ikke alene opnå et bedre arbejdsmiljø, men også øge produktiviteten, reducere sygefraværet og skabe en mere attraktiv arbejdsplads.

Gratis webinar om APV

For virksomheder, der ønsker at udforske nye APV-metoder, afholder WORXS et gratis webinar fredag den 11. april klokken 11. Her præsenteres mindst 15 forskellige tilgange til arbejdspladsvurderingen, der kan gøre en reel forskel for arbejdsmiljøet.