3F: Entreprenørstop er ikke nok til at bekæmpe social dumping

Regeringen og et stort flertal i Folketinget har lovet benhård kamp mod social dumping og arbejdskriminalitet de kommende år. Det er supergodt, og der er hårdt brug for det.
Et par gode TV-dokumentarfilm har de seneste år vist den omfattende snyd og svindel på større byggepladser i Danmark, og den seneste tid har vi set problemer på Novo Nordisk’ byggerier i Kalundborg. Disse sager er eksempler på den forråelse vi ser af byggebranchen: returkommission, dokumentfalsk og fakturafabrikker, arbejdsuger på mere end 60 timer samt løntyveri. Der er dybt kriminelle forhold, der burde straffes hårdt.
Som et led i politikernes aftale sidste år om at bekæmpe social dumping, blev der vedtaget et lovforslag om et ”entreprenørstop” på de danske byggepladser. Forslaget giver Arbejdstilsynet nye beføjelser for at komme social dumping til livs i byggebranchen. Hvis flere virksomheder på byggepladsen gang på gang ignorerer påbud fra Arbejdstilsynet for grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, kan myndigheden stoppe alt arbejde for den entreprenør og underentreprenører. Bøden for ikke at efterleve kravet om entreprenørstop ligger på 100.000 kroner.
Ikke nok
Lovforslaget, der blev 3. behandlet i Folketinget torsdag, er bestemt et skridt i den rigtige retning. Men det er langtfra godt nok. Det er meget problematisk, at et entreprenørstop kun kan udløses, hvis der sker brud på reglerne om arbejdsmiljø. Det kan altså IKKE udløses, hvis der sker social dumping eller arbejdskriminalitet på en byggeplads. Det er meget mærkeligt set i lyset af, at selve formålet med den politiske aftale er og var at modvirke social dumping.
Det skal laves om! Et entreprenørstop skal OGSÅ skal kunne udløses, hvis der sker brud på anden lovgivning end lov om arbejdsmiljø. Det kan for eksempel være, når en udenlandsk virksomhed ikke har registreret sig i RUT-registeret eller når der konstateres løntyveri, returkommission eller dokumentfalsk, som beviser, at der er kriminalitet involveret i arbejdet.
Men det kunne også være, at SKAT kan dokumentere skattefusk eller fakturafabrikker eller for den sags skyld at SIRI konstaterer illegal arbejdskraft. Alt sammen grove brud på lovgivningen, men som ikke er arbejdsmiljø. Derfor vil disse ulovligheder ikke bidrage til et entreprenørstop, hvilket på ingen måde giver mening, hvis man kender bare lidt til virkeligheden på de danske byggepladser.
Ved grove brud på reglerne bør ejerne af den konkrete virksomhed desuden få frakendt retten til at drive virksomhed og sidde i selskabsbestyrelser. Det kan for eksempel være, hvis en person anvender illegal arbejdskraft eller begår grov arbejdskriminalitet.
Som udgangspunkt kan vi støtte et entreprenørstop. Men der skal være mere bid i den
forhammer, der skal få bugt med forråelsen i branchen, end det som udgangspunkt er i den model, der netop er blevet vedtaget. Vi har brug for en tonstung kamp mod den arbejdskriminalitet, som vi i stigende grad ser i byggebranchen,