FH-formand: Kvinderne rammes, når den offentlige velfærd ikke slår til: Det skal vi lave om på nu
DEN NYE BOG "OVERSKUDSKVINDER" viser uretfærdigheden i, hvordan fastlåste kønsmønstre på det danske arbejdsmarked og i familier er dyrt for Danmark. Tak til forfatterne Nina Smith, professor i nationaløkonomi, og økonom Anne-Mette Barfoed for at sætte fokus på en virkelig nødvendig og vigtig debat, som vi alle bør tage del i.
For sandheden er, at vi stadig har et arbejdsmarked, hvor kvinder rammes hårdest, når velfærden skranter – og hvor muligheden for et fuldtidsarbejde langt fra er en selvfølgelighed for alle.
Forfatterne peger på en afgørende problemstilling: Kvinder bærer stadig en uforholdsmæssig stor del af ansvaret for hjemmet. De tager ofte størstedelen af opgaverne, når børnene skal passes, de syge plejes, og de ældre have omsorg. Og når den offentlige velfærd ikke slår til, rammer det særligt kvinderne. Derfor er det helt centralt at forstå, at en styrkelse af velfærden og en investering i vores fælles samfund ikke blot handler om bedre service – det handler i høj grad også om ligestilling mellem kønnene.
Velfærd og ligestilling går hånd i hånd
Når vuggestuerne og børnehavernes åbningstider bliver kortere og kortere samtidig med, at kvaliteten i disse vitale velfærdsinstitutioner opleves ringere og ringere, så er det oftest mødrene, der foretrækker at arbejde på deltid, for at kunne passe børnene hjemme.
Og når ældreplejen er presset, er det oftest døtrene, der kæmper for at komme hjem fra arbejde for at kunne drage omsorg for deres ældre pårørende. Det er ikke retfærdigt, og det fastlåser kvinder i en ulighed, vi burde have gjort op med for længst.
LÆS OGSÅ: Analyse: Kvinder er langt oftere stressede end mænd
Derfor er det afgørende, at vi investerer i en velfærd, der giver kvinder muligheder for at være på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd. Stærk offentlig velfærd er en forudsætning for, at kvinder ikke må vælge mellem familien og karrieren. Vi skal sikre, at pasning, pleje og omsorg ikke alene bliver en privat byrde, der lægges på de enkeltes skuldre – og særligt på kvindernes.
Retten til et fuldtidsarbejdsliv
Et andet centralt problem, som vi må tage fat på, er adgangen til fuldtidsarbejde. Det er en sejlivet myte, at kvinder foretrækker at arbejde på deltid. Faktum er, at mange kvinder er på ufrivillig deltid, særligt i de store velfærdsfag. Her bliver kvinder fastholdt i deltidsstillinger, selvom de ønsker at arbejde fuldtid. Det koster på lønsedlen her og nu, og det får konsekvenser på den lange bane i form af lavere pension og mindre økonomisk uafhængighed.
LÆS OGSÅ: Regeringen stiller krav om, at velfærdsansatte skal arbejde fuldtid
Hvis vi mener det alvorligt med ligestilling, skal vi sætte ind her. Kommuner og regioner skal tilbyde fuldtidsstillinger som udgangspunkt – ikke som en undtagelse. Og vi skal anerkende, at ufrivillig deltid ikke er et personligt valg – det er et strukturelt problem, der kræver politisk handling.
Vi har brug for handling nu
Debatten om ligestilling på arbejdsmarkedet har stået på i årtier, men vi er langt fra i mål. Det kræver investeringer i velfærden, politisk vilje til at prioritere fuldtidsarbejde og en erkendelse af, at vi kun når reelle forandringer, hvis vi handler.
Jeg er derfor meget enig med forfatterne: Skal vi skabe bedre vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet, skal vi begynde med at sikre en velfærd, der understøtter ligestilling, og et arbejdsmarked, hvor fuldtid er normen – også for kvinder.
Ligestilling kommer ikke af sig selv. Den kræver handling. Og den handling skal politikerne levere nu.
