Mads Samsing: Arbejdsmiljøets vagthund skal være stærk og god
ALT FOR MANGE MEDARBEJDERE bliver stressede på grund af faktorer i arbejdsmiljøet. Enhver arbejdsulykke – og specielt en dødsulykke – er én for mange, men udviklingen i antallet af dødsulykker er i mine øjne meget bekymrende.
LÆS OGSÅ: Antallet af dødsulykker i 2022 er stukket helt af: Nu tager minister affære
Ansatte i jobcentre, borgerservice og andre steder i den offentlige forvaltning og medarbejdere i landets butikker oplever verbale overfald og trusler. Medarbejdere slides ned af deres arbejde, så de vælger seniorpension eller at gøre brug af den rimelige ret til tidlig pension til trods for, at de går betragteligt ned i indtægt. Dårligt arbejdsmiljø er dyrt. For den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.
Forhandlinger i gang torsdag
Nu på torsdag tager Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og de politiske partier på Christiansborg for alvor fat på forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøpolitisk aftale for de kommende år. Regeringen er kommet med et godt udspil og foreslår, at der sættes 1,3 mia. kr. af til en aftale for perioden fra 2023-2026. Samtidig lægger regeringen i finanslovsforslaget op til, at der fra 2027 og fremefter sættes en varig bevilling 203 mio. kr. af til Arbejdstilsynet. Det er på tide.
LÆS OGSÅ: Opgør med stop and go-penge: Regeringen står klar med "historisk" sanering af Arbejdstilsynet
Ingen er tjent med den form for 'stop and go'-bevillinger, som Arbejdstilsynet har fået gennem en årrække. Det gør det særdeles vanskeligt for tilsynet at rekruttere og fastholde de dygtige medarbejdere og arbejde strategisk med at udvikle deres kompetencer. Det er ødelæggende for tilsynet med arbejdsmiljøet på virksomhederne, håndhævelsen af regler og indsatsen mod social dumping og arbejdskriminalitet.
Arbejdstilsynet er en nødvendig vagthund
Aldrig før har så mange været i arbejde. Og vi har aldrig løbet så stærkt, som vi gør nu. Hvis vi har for travlt for længe, og der ikke er sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer, så øger det risikoen for fejl i opgaveløsningen – og det er en trussel mod både vores fysiske og psykiske sikkerhed. Hver dag er 17.000 danskere syge pga. stress og andre følger af et dårligt arbejdsmiljø.
For mange virksomheder er risikoen for et besøg fra Arbejdstilsynet stadig en væsentlig motivation til at gøre noget ved arbejdsmiljøet
Mads Samsing, næstformand for HK Danmark
Arbejdstilsynet er en vagthund, og er helt afgørende for at fysiske skader, dødsulykker, fysisk nedslidning, stress, chikane og mobning forebygges. For mange virksomheder er risikoen for et besøg fra Arbejdstilsynet stadig en væsentlig motivation til at gøre noget ved arbejdsmiljøet. En undersøgelse, som FH har fået foretaget, viser at 62 procent af danskerne mener, at mere kontrol er svaret på, hvordan politikerne skal sikre, at virksomhederne lever op til arbejdsmiljøreglerne. Samme undersøgelse viser også, at 72 procent af danskerne oplevede, at ledelsen på arbejdspladsen tog arbejdsmiljøproblemerne mere alvorligt efter besøget fra Arbejdstilsynet. Derfor skal der være ro om Arbejdstilsynets økonomi.
Mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø
På HK-området er det særligt dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress, vi bokser med. I 2020 fik vi en ny bekendtgørelse, der samler reglerne om psykisk arbejdsmiljø. Det er vi rigtig glade for i HK, men der er brug for, at vi både får udbredt kendskabet til bekendtgørelsen – og at den bliver håndhævet. Det bør være en del af den arbejdsmiljøpolitiske aftale, der nu skal forhandles på plads.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er 12 punkter i nyt arbejdsmiljøudspil fra regeringen
Vi skal arbejdsrelateret stress til livs. HK foreslår derfor også, at der stilles krav om, at alle ledere med personaleansvar bliver uddannet i psykisk arbejdsmiljø, og at der bliver krav om stresspolitikker på alle arbejdspladser. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Lad os få en arbejdsmiljøaftale, der understøtter det. For den enkeltes skyld, for virksomhedernes skyld og for samfundets skyld.
