Forhandlingsfællesskabet får ny vicesekretariatschef
Foto: Privat
Tidligere direktør i DGI Idræt og Fokus Mikkel Nørtoft Magelund skal være ny viceforhandlingschef i Forhandlingsfællesskabet.
Fremover skal Mikkel Nørtoft Magelund være med til at forhandle løn- og arbejdsvilkår for de 468.000 lønmodtagere, der er organiseret i forbundene bag Forhandlingsfællesskabet.
Her skal han nemlig være ny vicesekretariatschef - i tæt samarbejde med også nytiltrådte sekretariatschef Flemming Vinther.
Det skriver han på LinkedIn.
Mikkel Nørtoft Magelund kommer fra en stilling som direktør for DGI Idræt og Fokus. Før det har han været 'head of sport for all' i Danmarks Idrætsforbund, strategikonsulent i Frederiksberg Kommune og sport- og fritidskonsulent i Greve Kommune.