Årets Kammapris går til Maj Kær fra Shaping New Tomorrow

Kammaprisen
Maj Kær fra Shaping New Tomorrow blev 30. oktober kåret som årets Kammakvinde. Foto: Kammaprisen/Pressefoto
Hun modtager titlen Årets Kammakvinde for sin indflydelse på virksomhedens HR-initiativer, som har gavnet virksomhedens eksponentielle vækst.

Shaping New Tomorrows global vice president of people, Maj Kær, blev 30. oktober kåret som årets Kammakvinde.

Kammaprisen gives til kvinder i nordjysk erhvervsliv, og Maj Kær får prisen for udviklingen og gennemførelsen af HR-initiativer, som har gavnet virksomhedens eksponentielle vækst, skriver Vigeur.

“Det betyder utroligt meget, at man får et klap på skulderen for nogle gange at gå forrest, fordi det kan kræve nogle kampe. Men også at inspirere andre til at turde prøve, for så farligt er det ikke,” lød det ifølge Vigeur fra vinderen, inden hun overtog faklen fra sidste års Kammakvinde, Rikke Würtz, i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Maj Kær har tidligere været ansat i Grundfos og Alfa Laval, ligesom hun har en aktiv bestyrelseskarriere.

GDPR