Professor ser én vej ud af coronakrisen: Erstat grådighed og turbokapitalisme med solidaritet
Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er en af landets mest citerede og respekterede arbejdsmarkedsforskere. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Regeringen bør trille de seneste årtiers beskæftigelsespolitik på historiens mødding og i stedet sætte fuld blus under offentlige investeringer og efteruddannelse for at sikre, at de tusindvis af danskere, som mister deres job på grund af coronakrisen, lander på fødderne igen. Sådan lyder budskabet fra professor Henning Jørgensen, der er medforfatter til en ny bog om 25 års dansk arbejdsmarkedspolitik.