Analyse: Det første store statsministeropgør handlede om offentligt ansatte
Søndag aften stod det første store politiske sværdslag mellem landets tre statsministerkandidater i en såkaldt 'triel' på DR.
Her blev den nye borgerlige rangfølge slået fast, da statsminister Mette Frederiksen (S), der er presset i meningsmålingerne, og den konservative formand Søren Pape Poulsen (K) tørnede sammen, mens Jakob Ellemann-Jensen (V) var reduceret til en birolle.
Overordnet set blev det en debat med masser af politik med særligt de offentligt ansatte som omdrejningspunktet.
Og så skulle der gå mere end 50 minutter af den én time lange debat, før minksagen og anklager om magtfuldkommenhed blev bragt op.
Her er tre ting, søndagens tv-debat lærte os om den forestående valgkamp.
1. Anklager om massefyring vil presse Pape
40.000. Husk det tal. Det kommer vi nemlig til at høre om igen og igen.
Der var ikke gået mange minutter, før statsminister Mette Frederiksen satte sit første alvorlige stød ind mod Søren Pape Poulsen, som hun i samme ombæring fik markeret som aftenens og valgkampens hovedmodstander.
40.000 offentlige ansatte skal nemlig fyres, hvis Konservatives politik bliver gennemført, påstod statsministeren, mens en måbende Pape krævede dokumentation for anklagerne.
”Det er godt nok mange sygeplejersker,” konstaterede statsministeren.
Søren Pape Poulsen kendte tydeligvis ikke til tallene, der viser sig at stamme fra Finansministeriet, og han havde svært ved at forsvare sig mod anklagen. Men det kan kun gå for langsomt med at få styr på de tal i det konservative valgkontor, for Socialdemokratiet vil bruge dem til at tæske løs på Pape igen og igen.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fik imidlertid serveretten i det slag, og det kan blive svært at gendrive anklagen, når først de 40.000 har sat sig fast i vælgernes bevidsthed.
2. Mettes lønløft er et tveægget sværd
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet går til valg på, at offentligt ansatte skal have mere i løn.
Hun åbnede selv op for det sprængfarlige spørgsmål om politisk indblanding i den offentlige løndannelse i Jyllands-Posten for en uge siden, og lørdag aften tonede en ny kampagnevideo frem på Facebook, hvor Mette Frederiksen tog endnu mere ejerskab på det budskab.
Men det kan blive et tveægget sværd for Mette Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Madsen: Vil I løse ligelønsproblemet? Lær af Anders Fogh
Socialdemokratiet vil sandsynligvis være tilfredse, jo mere vi kan diskutere deres vilje til at give de offentligt ansatte mere i lønposen. Men hun gør sig også sårbar for kritik, og det fik vi at se søndag aften.
For hvem er det helt præcis, der skal have mere i løn? Pædagogerne? Sygeplejerskerne? Sosu-assistenterne? Og hvor mange penge skal der hældes i lønningsposerne?
Det ville Søren Pape Poulsen gerne have et klart svar på, men det ville Mette Frederiksen naturligvis ikke give. Officielt fordi hun mener, at det svar skal findes inden for rammerne af den danske models principper, men i realiteten selvfølgelig fordi tricket forsvinder, så snart hun svarer.
Lønløftet vil hele valgkampen igennem blive anklaget for at være et socialdemokratisk bluffnummer.
3. Glem Ellemann. Det handler om Pape
Venstre er ikke længere det store dyr på den blå savanne. Den rolle indtager Konservative med Søren Pape i spidsen nu i meningsmålinger, der spår dem til at blive markant større.
Efter søndagens debat er der ikke længere tvivl om, at Venstre har fået en ny plads i fødekæden. Magthierarkiet blev sat på plads med aftenens duel, hvor Ellemann gentagne gange erklærede sig ”fuldkommen enig” med Søren Pape Poulsen, der til gengæld ved flere lejligheder kvitterede med det lidt blødere ”vi er jo grundlæggende enige”.
Jakob Ellemann var i store dele af debatten tilskuer til det, der bliver valgkampens egentlig duel: Mette Frederiksen versus Søren Pape Poulsen.
Konservatives økonomiske 2030-plan bliver valgkampens tema nummer ét. Socialdemokratiet vil banke løs på deres planer, og Konservative vil nægte at vige tilbage, og det vil derfor blive det helt naturlige omdrejningspunkt for den kommende valgkamp, fordi det er her, hvor det står tydeligt, hvad der er på spil.
Jakob Ellemann kan derfor godt allerede nu finde sig til rette på de tilskuerpladser, som han søndag aften blev henvist til. Der kommer han nemlig sandsynligvis til at sidde hele valgkampen.
