Ung pædagog: Jeg vil hellere gå glad på arbejde end at have 1.000 kroner mere på lommen
Det at kunne gå glad på job hver dag, betyder mere for mig end at have 1.000 kroner mere på lommen om måneden, forklarer pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Holmgaard Petersen. Foto: Privatfoto
De unge vægter et godt arbejdsmiljø langt højere end de ældre aldersgrupper, når de skal søge nyt job, viser ny måling. Den 29-årige pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Holmgaard Petersen er en af dem, der prioriterer medarbejdertrivsel højere end mere i lønposen.