Ekspert efter chikane i Forsvaret: Ledere skal stoppe med at lege dommer i mobbesager

I dag bringer A4 Arbejdsliv historien om den tidligere konstabel i Forsvaret Christine Rosa Pedersen, der gennem fem måneders udsendelse til Irak i 2016 oplevede at blive mobbet og holdt uden for fællesskabet af sine mandlige kolleger, fordi hun var kvinde. Blandt andet blev hun chikaneret og mobbet verbalt med sit udseende, samtidig med at hun fik at vide, at kvindelige soldater er at sammenligne med svage mænd.

Den tidligere soldat mener ikke, at ledelsen i Forsvaret har håndteret sagen godt nok. 

Du kan læse Christine Rosa Pedersens historie her.

Ifølge Mille Mortensen, psykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet, som forsker i krænkelser på arbejdspladsen, har Christine Rosa Pedersen været i en særligt udsat position for krænkelser og mobning under sin tid i Forsvaret af flere årsager.

- Vi ved fra forskningen, at i arbejdsfællesskaber, hvor der er en overvægt af enten mænd eller kvinder, er der også flere ansatte, der rapporterer, at de har oplevet sig udsat for mobning end i arbejdsfællesskaber med en større ligevægt imellem kønnene. Vi ved også, at der er en tendens til, at der udvikles en hård omgangsform i brancher, hvor der er rigtig meget på spil i arbejdet, og hvor fejl kan have fatale konsekvenser. Det gælder eksempelvis i Forsvaret, politiet og hospitalsverdenen, siger Mille Mortensen.

Brancher med ubredt 'Tarzankultur'

Hun understreger, at hun udtaler sig generelt om mobbekultur på arbejdspladser og ikke forholder sig direkte til Christine Rosa Pedersens sag.  

Da Christine Rosa Pedersen af et par mandlige soldaterkolleger, som hun var udsendt til Irak med i 2016, blev mobbet med, at hun lignede en dreng, havde 'små patter' og at 'ingen gad kneppe hende', gjorde hun i første omgang ikke noget ved det. Det var først, da ekskluderingen fra det kollegiale fællesskab tog fart, at hun tog fat i sin delingsfører.

- Ledelsen har en særlig forpligtigelse til at gribe ind. Det står også i arbejdsmiljøloven. De skal både håndtere og forbygge mobning. Men de kan ikke klare det alene, hvis ikke arbejdsfællesskabet er med. Og så kræver det selvfølgelig, at ledelsen ved, hvad der foregår, påpeger Mille Mortensen.

Man skal ikke lege dommer

Delingsføreren fik den dengang 21-årig Christine Rosa Pedersen til at oplyse navnene på dem, der mobbede hende. Derefter blev de pågældende ifølge hende afstraffet. Men det gjorde kun ekskluderingen fra fællesskabet værre.

- Det er vigtigt, at man undlader at fungere som dommer ligesom i en retssag. Det, som ledere typisk gør i bedste intention og mening, er, at de spørger den, der føler sig mobbet om, hvem der har gjort det, og hvad de har sagt. Når lederen så har fået bevisførelsen, så forholder lederen de andre i fællesskabet til anklagerne. Men det får blot usikkerheden og angsten for at være den næste, der bliver ekskluderet fra arbejdsfællesskabet, til at stige. Den, der har følt sig mobbet, bliver tilmed ofte betragtet som en syndebuk eller en stikker, siger Mille Mortensen.

- Man bliver nødt til at få talt om, hvad det er, der sker. Den bedste måde er at få de implicerede parter til at få talt sammen med en, der kan styre samtalen. Og det er ofte ikke lederen, fordi det så ikke er et magtfrit rum, det foregår i. Alle vil gerne stå godt hos chefen. Hvis de implicerede ikke vil mødes, må lederen i stedet tale med alle uden at placere skyld for herefter at tage en generel drøftelse i det samlede arbejdsfællesskab om, hvordan vi gerne vil omgås hinanden og behandle hinanden, når vi er på arbejde. Lederen kan dog ikke gøre noget alene, hvis arbejdsfælleskabet ikke er med. Det handler ikke om onde mennesker, men om onde mønstre, der er blevet udviklet i arbejdsfællesskabet.

LÆS OGSÅ: Christine Rosa Pedersen har ventet 17 måneder på afklaring: "Det er helt urimeligt"

Hvad mener du om, at man udskammer en ansat, der evt. har mobbet en kollega foran andre kolleger?

- Det er uhensigtsmæssigt. Det kommer ikke til at give den, der oplever sig udsat for mobning, nogen styrke. Tværtimod vil vedkommende ofte stå svagere og være mere udsat, siger Mille Mortensen.