DA: Et dyrere arbejdsskadesystem løser ingen problemer, men kan koste for alle danskere
DER HERSKER NATURLIGVIS ingen tvivl om, man skal have en den rette erstatning for sit tab, hvis man kommer til skade på sit arbejde, og skaden er alvorlig.
Derfor kan det også umiddelbart lyde besnærende, sympatisk og smart, at regeringen i sit udspil til en arbejdsskadereform ønsker et arbejdsskadesystem med højere erstatninger, som arbejdsgiverne skal betale. Desværre risikerer regeringen dog at ramme alle andre.
Temadebat: Arbejdsskadereform
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet. Men hvad er de største udfordringer på området, og hvad skal der til for at rette op på dem?
A4 Arbejdsmiljø har spurgt en række aktører, hvad der står på deres ønskeliste til en kommende reform.
Foreløbige deltagere i debatserien
- Harald Meyer, overlæge, ph.d. og formand Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM)
- Lone Alstrup, arbejdsmiljøkonsulent Tekniq Arbejdsgiverne
- Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef Dansk Arbejdsgiverforening
- Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
Regeringen vil efter sommerferien forhandle en reform af vores arbejdsskadesystem med de øvrige politiske partier. Her er ønsket at pålægge landets arbejdsgivere en årlig merudgift på over 300 millioner kroner til højere godtgørelse i arbejdsskadesager. Det skriver A4 Arbejdsmiljø i en artikel fra den 22. juni.
LÆS OGSÅ: Lækket notat: Hummelgaard vil lade arbejdsgivere betale trecifret millionbeløb i arbejdsskadesager
En reform af systemet er stærkt tiltrængt. Ikke fordi erstatningerne er for små, men fordi arbejdsskadesystemet har det altoverskyggende problem, at alt for mange med en arbejdsskadesag mister fodfæste på arbejdsmarkedet.
IKKE DESTO MINDRE synes et dyrere arbejdsskadesystem – desværre – i sig selv at være et hovedmål for regeringen, når man læser, hvad Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tænker om de kommende forhandlinger: ”Det er rimeligt, at de arbejdsgivere, som ikke tager ansvar for sikkerheden for deres ansatte, vil mærke det,” siger han til Altinget.
At regeringen med højere godtgørelser vil gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark er én ting, men den risikerer også at gøre livet dyrere for den almindelige dansker
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef DA
Det er – i DA’s optik – en lidt rystende udmelding, der vidner om en misforstået opfattelse af, hvad vores arbejdsskadesystem er til for. Godtgørelser i arbejdsskadeloven har vi for at give et økonomisk plaster på såret til den, der er kommet til skade. Ikke for at straffe virksomhederne økonomisk. Det gælder i arbejdsskadesystemet som i alle andre erstatningsordninger.
LÆS OGSÅ: DA i massiv kritik af regeringens planer om arbejdsskader: Ministeren har spildt vores tid
Arbejdsskadeloven er endda en såkaldt ”objektiv” erstatningslov, som betyder, at virksomhederne betaler erstatning og godtgørelser, helt uanset om virksomheden er skyld i skaden eller ej.
At regeringen med højere godtgørelser vil gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark er én ting, men den risikerer også at gøre livet dyrere for den almindelige dansker. Det skyldes, at godtgørelserne i Arbejdsskadeloven er knyttet op på den generelle erstatningsansvarslov. Højere godtgørelser for arbejdsskader får derfor formentlig ret hurtigt afsmittende effekt på erstatningsansvarsloven og alle andre forsikringsområder, den også hænger sammen med. Danske familier kan dermed se frem til dyrere forsikringspolicer på eksempelvis ansvarsforsikringer på motorkøretøjer, hundeansvarsforsikring og bådforsikring. Hvis godtgørelserne for tilskadekomst er for små, bør det altså indgå i en generel politisk drøftelse om alle erstatningsordninger – og slet ikke høre til i isolerede drøftelser om arbejdsskadeloven.
Vi skal have et bedre arbejdsskadesystem, ikke et dyrere
Ambitionen for en reform af vores arbejdsskadesystem må først og fremmest være, at skadens konsekvenser for ens arbejdsliv bliver så små som mulige. Her løser højere godtgørelser for arbejdsskader ingen problemer, og som en sideeffekt risikerer man samtidig en utilsigtet ekstraregning til alle danskere.
LÆS OGSÅ: Enhedslisten langer ud efter DA: "Det er det almindelige arbejdsgiverklynkeri"
Arbejdsmarkedets parter afleverede i foråret 2022 på ministerens anmodning en pakke med balancerede og sunde anbefalinger til en udgiftsneutral arbejdsskadereform. Derfor er det skuffende, at ministeren med det samme afslører, at regeringen vil se stort på de fælles anbefalinger.
Hvis regeringens primære mål er at gøre arbejdsskadesystemet dyrere, så løser en reform ingenting. Tværtimod skader det mere, end det gavner
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef DA
Samtidig må man forstå på regeringens forslag til et dyrere arbejdsskadesystem, at dens ambition for en reform blot er at hjælpe et par hundrede mennesker tilbage i arbejde. Altså blot en brøkdel af dem med en arbejdsskade, der i dag sidder fast i systemet og mister fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er ikke imponerende. Vi skylder de danskere, som desværre kommer til skade på arbejdet, at få dem hjulpet nemt og godt tilbage i job igen.
Derfor ser vi meget gerne på en reform af arbejdsskadesystemet, men det bør være med fokus på, hvordan vi får et bedre system, der får flere hurtigt tilbage i job. Og vi har i dag en reel udfordring med vores arbejdsskadesystem, der er præget af kompliceret lovgivning og lange sagsforløb, hvor næsten hver anden med en skade med varigt mén helt ophører med at kunne forsørge sig selv.
Virkeligheden er dog desværre bare, at hvis regeringens primære mål er at gøre arbejdsskadesystemet dyrere, så løser en reform ingenting. Tværtimod skader det mere, end det gavner.
