DM ansætter ny politisk rådgiver fra Slotsholmen

Emilie_Werther__1_
Emilie Werther er ny arbejdsmiljøpolitisk rådgiver. Foto: DM
Efter en årrække som embedsmand i flere ministerier bliver Emilie Werther politisk rådgiver på arbejdsmiljøområdet i fagforbundet DM.

Da Emilie Werther vendte tilbage fra sin barsel, var det ikke en tilbagevenden til stillingen som specialkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeret. 

I maj startede hun nemlig som politisk rådgiver i DM, hvor hun skal beskæftige sig med arbejdsmiljøpolitik. 

LÆS OGSÅ: DM fusionerer med Kommunikation og Sprog: "Sammen kan vi nu gå i gang med at bygge en stærk fagforening"

"Efter mange gode år på Slotsholmen har jeg haft lyst til at prøve noget nyt. Det har jeg heldigvis fået muligheden for i DM - fagforening, hvor jeg her i maj er startet i en stilling som politisk rådgiver på arbejdsmiljøområdet. De har allerede taget rigtig godt i mod mig, og jeg har glædet mig til igen at beskæftige mig med arbejdsmiljø. Denne gang for DM’s dygtige medlemmer," skriver hun på Linkedin. 

Werther startede embedsmandskarrieren i Beskæftigelsesministeriet i 2020 efter hun opnåede kandidatgraden i statskundskab fra Københavns Universitet. 

Hun har tidligere haft sin gang på Christiansborg som praktikant og studentermedhjælper i Socialdemokratiet, og har endvidere en fortid som næsformand i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum Århus. 

GDPR