Forfatter: Vi forsøger at løse stress ud fra en forkert menneskeforståelse

Stress er en eksistentiel belastningstilstand, der karakteriserer det 21. århundrede. Det er ikke individets behov for at være perfekt eller manglende robusthed, der er den egentlige årsag til stress.

Sådan lyder det fra ledelsesrådgiver, coach og forfatter Mette Vesterager, der snart er aktuel med bogen Stress og eksistens.

Bogen hævder, at vores grundlæggende eksistensmuligheder er under så hastige forandringer, at det belaster vores psyke.

- Stress er en samfundsdiagnose. Det er noget, der karakteriserer vores samfund i det 21. århundrede. Vi tilskriver det individet, og siger, at det er individet, der er i en psykologisk krise. Vi definerer stress ud fra en fysiologisk, medicinsk og psykologisk tilgang, hvor det er individet, der ikke kan håndtere sin situation godt nok, forklarer Mette Vesterager og slår fast:

- I stedet bør man også se stress som noget, der er udløst af den teknologiske udvikling, de sociale forandringer og opbrud i fællesskaber. Vi danner og bryder relationer hele tiden og meget mere end tidligere.

Vi skal ikke tæske løs på individet

Mette Vesterager arbejder til dagligt med ledelsesudvikling, og hun har mange ledere og medarbejdere i virksomheder blandt sine kunder. Hun har oplevet, at mange skammer sig over at være stressede, og det er en helt forkert anskuelse, påpeger hun.

- Der er mange, der skammer sig og siger, at de skal blive mere robuste. Vi skal forstå, at der er rigtig mange grunde til, at vi er stressede. Det er ikke individet, vi skal tæske løs på.

I organisationer handler det ofte om at forandre, effektivisere og rationalisere. Ledere vil sikre sig vished over medarbejdernes arbejdsdag ved hjælp af målstyring. Men bagsiden af medaljen er, at disse styringsmekanismer er en stressfaktor, mener Mette Vesterager.

- Vi er blevet produktionsenheder. Den tyske filosof Hanna Arendt sagde, at vi gør menneskelige handlinger til produktion, fordi vi hele tiden har fokus på at styre mod et mål, men vi mangler at give plads til uforudsigelighed. Mennesker er også skrøbelige, kreative og sociale væsener, og det skal der være plads til på en arbejdsplads, siger hun.

- Jeg taler med medarbejdere i kommuner, i omsorgsjob og på sygehuse, der siger, at de er blevet produktionsapparater. Der er ikke plads til at være mennesker og være nærværende i arbejdet. Der er behov for, at vi får meningen tilbage i arbejdsfællesskaberne, understreger hun.

Topledere skal ind i kampen

Anviser bogen løsninger til, hvordan man vi får bugt med den arbejdsrelaterede stress?

- Ja, det gør den. I organisationer og arbejdsfællesskaber skal man være mere opmærksomme på de eksistentielle behov, mennesker har. Man har behov for relationer og blive anerkendt. Det, der ofte sker med stressramte, er, at de bliver isolerede og føler sig sygeliggjorte, når de vender tilbage til jobbet. Stressramte bliver ofte set, som nogle der ikke kan bidrage. De bliver set som nogle, der ikke har kunnet tåle mosten.

Kan ledere blive bedre til at anerkende?

- Ledere skal forstå, hvilke årsager der er til stress. Vi har en tendens til at individualisere problemet med stress, og der er også en tendens til, at vi skyder på mellemlederen. Topledere skal mere ind i kampen. De er i høj grad med til at forme de strukturelle vilkår, for de har stor indflydelse på, hvor mange opgaver medarbejderne skal have, og hvor meget tid de skal have til at løse dem, siger Mette Vesterager.

Hun håber, at bogen kan være med til at skabe en diskussion om, hvordan organisationer får skabt nogle strukturer, der ikke hele tiden har fokus på at øge arbejdstempoet og målstyre.

Bogen Stress og eksistens udkommer den 30. september 2019 på Hans Reitzels Forlag.