HK'er: Lad os fordele arbejdet, i stedet for at tage det med hjem
HK HAR HISTORISK KÆMPET for arbejdstidsforkortelse, i stedet for hjemmearbejde. Det er nærmest normalt ikke at arbejde hjemme. Corona udfordrer denne opfattelse.
Tidskamp er vigtig
Tidskampen er en vigtig kamp for lønmodtagere. Tid kan nemlig prissættes. Vi kan arbejde mindre og få det samme eller mere i løn. Corona giver muligheden for øget kontrol over arbejdstid.
LÆS OGSÅ: Politisk strid om hjemmearbejde: Radikale kan blive tungen på vægtskålen
Vi står ved en skillevej. Skal vi stadig kæmpe for kortere arbejdstid eller skal vi kæmpe for en mere individuel struktur af arbejdsdagen, som hjemmearbejde har givet os?
Lad os kæmpe for mindre arbejde. Hjemmearbejde udvider ledelsesretten unødvendigt og vi får mere arbejde. Her er et par eksempler.
Nye medarbejdere kunne ende med at arbejde for meget, hvis de ikke var blevet ordentlig introduceret til arbejdet. Man vil derfor gerne vise at ”man ønsker” at arbejde meget. Man får udvikler en arbejdsetik, der gør nyere kollegaer mere stressede.
Hjemmearbejde er det nye profitmaksimeringsværktøj for arbejdsgiverne. senest har en frivillig hjemmearbejdsordning. Codan følger efter som f.eks. Facebook.
Heldigvis har vi lovgivning, hvor arbejdsgiver sikrer psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Indførelsen af mere hjemmearbejde er dog en glidebane for udvidelsen af ledelsesretten.
LÆS OGSÅ: Brev til Christiansborg: Sæt regler om hjemmearbejde midlertidigt ud af kraft
Vi har set mærkelig regelstyring som rygeforbud på hjemmearbejde som i Gentofte kommune. Hvor den kommunale direktør Helene Rasmussen siger ” Så i den tid, man får løn fra os” må man ikke ryge.
I USA står det værre til. I bogen ”Overworked” undersøger Jamie Mccallum disciplinering på de amerikanske arbejdspladser.
Et skrækeksempel er Teramind. Programmet overvåger en kontorarbejders produktive timer og uproduktive timer. Hvor den derefter sladrer til chefen, når man har været væk fra computeren alt for længe, som for eksempel en toiletpause.
Lad os derfor kæmpe for noget andet.
Arbejd mindre
Der er sikkert indvendinger som "Lønmodtagere viser de gerne vil arbejde mere hjemme, hvis de kunne". Det er korrekt, men argumentationen for dette, hviler på spørgsmålet om frihed.
Man vil gerne have mere tid. Det kan opnås med en kortere arbejdsdag. Måske er det tid til endnu mere arbejdstidsforkortelse? Lad os arbejde mindre og fordele arbejdet, i stedet for at tage arbejde med hjem.