Ansatte i psykiatrien frygter stop af tobakssalg: Vi risikerer at komme til skade
Ansatte i psykiatrien er bekymrede for, at Region Midtjyllands forbud mod salg af tobak vil føre til flere konflikter med patienterne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1. januar var det slut med at købe cigaretter på Region Midtjyllands hospitaler. Det kommer især til at kunne mærkes i psykiatrien, hvor rygning bruges som et redskab til at skabe ro og løse konflikter. Det gør ansatte på Aarhus Universitetshospital bekymrede for flere voldelige episoder i fremtiden.