Tidligere LO-konsulent: De siger, at enhver er sin egen lykkes smed - men videnskaben fortæller os noget andet
[email protected]
SELVOM VORES ARBEJDS- OG LEVEVILKÅR ofte minder om hinanden, skal vi helst ikke opfatte vores problemer som fælles, men derimod som individuelle. Heller ikke de sociale og samfundsmæssige problemer, skal vi være fælles om, men helst forstå dem som personlige og psykologiske udfordringer. For hvordan det går i livet, er jo resultatet af vores egne individuelle valg.
I hvert fald er det sådan, at de borgerlige ideologer gerne vil have os til at tænke. Det er dog ikke sådan, at den moderne videnskab ser på det.
Vi får videnskabeligt bekræftet, hvad vi længe har følt og vidst i vores baghoveder: At forandringer på samfunds- og virksomhedsniveau kan få både psykiske og fysiske konsekvenser for hver enkelt
Klaus Krogsbæk, tidligere konsulent i LO-fagbevægelsen
Hvor ideologerne tager udgangspunkt i det isolerede individ, således som de forestiller sig det i tanken, tager videnskaben udgangspunkt i individets relationer til omverdenen. Og ikke som vi forestiller os dem, men som de er i virkeligheden.
LÆS OGSÅ: Forfatter: Vi forsøger at løse stress ud fra en forkert menneskeforståelse
Forskerne kan nemlig i dag dokumentere en såkaldt 'bio-psyko-social-forbindelse': en sammenhæng mellem vores sociale relationer og vores psyke og biologi. De sociale relationer påvirker vores psyke, som påvirker vores hjerne, som igen påvirker vores immunsystem, hvilket får betydning for vores sundhed.
VIDENSKABEN KAN ALTSÅ påvise, at vores psyke og relationer til omverdenen har betydning for vores fysiske helbred. Således kan længerevarende stress føre til forstyrrelser af immunsystemet. Nogle dele af systemet kan blive nedreguleret med større risiko for infektioner og for kræftsygdomme, mens andre kan blive opreguleret med større risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme og depression.
Livet er ikke bare noget, den enkelte bestemmer. Tværtimod har vores arbejds- og levevilkår afgørende betydning for, hvordan vi har det, og hvordan det går os
Klaus Krogsbæk, tidligere konsulent i LO-fagbevægelsen
Det er takket være det relativt nye, tværfaglige forskningsområde ’psykoneuroimmunologi’, at der kan påvises forbindelser mellem individets sind og krop og mellem individet og verden udenfor. Dermed kan også myten om det uafhængige individ afkræftes. Vi mennesker er ikke som øde øer, men indgår tværtimod i et betydningsfuldt samspil med hinanden og med vore omgivelser. Ligesom vores psyke og fysik ikke er to adskilte systemer, men sammenhængende og indbyrdes afhængige. Vi er hele mennesker.
Psykoneuroimmunologien lærer os, at hvis vi vil forstå individets psykiske og fysiske problemer, må vi stille skarpt på omgivelserne og individets relationer til disse. Når vi møder stress og nedslidning, skal den enkelte selvfølgelig have en hjælpende hånd. Men for at finde årsagen til problemet og en vedvarende løsning, skal vi se mindre ind i hvert enkelt individ og mere på de organisatoriske og økonomiske rammebetingelser, som omgiver det.
HVAD BETYDER DET eksempelvis for den enkelte at være ansat i et såkaldt ’prekært job’, hvor man hverken har garanti for et bestemt antal timer, en bestemt løn eller for ferie og betaling under sygdom? Og hvor man ofte arbejder i et usundt arbejdsmiljø? Hvad betyder det for helbredet, både det psykiske og det fysiske?
LÆS OGSÅ: EU-rapport: God trivsel på jobbet forebygger fysisk nedslidning
Hvad betyder det for lønmodtagere, der igennem en årrække har erfaret en stadig dårligere beskyttelse – måske forringede overenskomstforhold, forringede dagpenge og efterløn? Hvad betyder den svækkede tryghed for deres helbred?
Hvad betyder det, at man konstant udsættes for krav om øget effektivitet og fleksibilitet og oplever jobbet som en ’daglig undtagelsestilstand’ præget af et højt tempo, hyppige tidsfrister, udbredt kontrol og utilstrækkelig beslutningskompetence? Hvad gør det ved sind og krop?
For individet er resultatet af alt dette ofte overbelastning og et højt stressniveau, som repræsenterer en række risici i forhold til helbredet - ikke mindst hvad angår hjertekar-sygdomme, muskelskeletlidelser, depression og angst.
Den gode nyhed er, at ligesom omgivelserne påvirker os, kan vi også påvirke omgivelserne, og dermed sætte gang i en positiv spiral, som også kan gavne vores sundhed og helbred
Klaus Krogsbæk, tidligere konsulent i LO-fagbevægelsen
Med psykoneuroimmunologien lærer vi at trække en linje fra det organisatoriske og økonomiske niveau og ’ned på gulvet’ til hver enkelt af os. Vi får videnskabeligt bekræftet, hvad vi længe har følt og vidst i vores baghoveder: At forandringer på samfunds- og virksomhedsniveau kan få både psykiske og fysiske konsekvenser for hver enkelt.
AT ENHVER SKULLE VÆRE sin egen lykkes smed, som de borgerlige ideologer mener, kan derfor være svært at genkende, når man er lønmodtager i dagens Danmark. Livet er ikke bare noget, den enkelte bestemmer. Tværtimod har vores arbejds- og levevilkår afgørende betydning for, hvordan vi har det, og hvordan det går os.
LÆS OGSÅ: Nyt ’provokerende’ studie: Stress handler OGSÅ om måden, vi tænker på
Den gode nyhed er, at ligesom omgivelserne påvirker os, kan vi også påvirke omgivelserne, og dermed sætte gang i en positiv spiral, som også kan gavne vores sundhed og helbred. Mere egoisme og konkurrence vil skade, mere sammenhold og solidaritet vil gavne.
