Analyse:
DA: Ingen tegn på et fremvoksende prekariat

DER ER BRED ENIGHED OM, at det er gavnligt at have et velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, og medarbejdere har et stabilt arbejdsliv.

Hvis man følger debatten om arbejdsmarkedet, herunder dele af arbejdsmarkedsforskningen, kan man få indtryk af, at det går i den forkerte retning. At arbejdsmarkedet er ved at udvikle sig til et usikkert sted, hvor flere og flere ansatte ikke har rettigheder og nemt kan udnyttes. Nogle mener, at det danske arbejdsmarked er inde i en udvikling, hvor traditionelle lønmodtagere erstattes af et 'prekariat' af vikarer, projektansatte og freelancere, der ikke ved, om de også har noget at lave i næste måned.

Samtidig kan man konstatere, at langt de fleste frivilligt vælger at arbejde på andre måder end som fastansatte lønmodtagere.

Færre tidsbegrænsede ansættelser

I 2018 var 11 pct. af de danske lønmodtagere ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse ansat i en tidsbegrænset stilling. Blandt ikke-studerende var det godt 8 pct. I alt 195.000 personer.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens Hovedorganisation: Dansk Arbejdsgiverforening negligerer social dumping

Fra 2017 til 2018 faldt antallet af tidsbegrænsede ansættelser (fraset studerende) med 30.000, samtidig med at antallet af fastansatte voksede markant. Siden 2000 har andelen af tidsbegrænsede ansættelser været let faldende (med forbehold for 2016, hvor datagrundlaget er mangelfuldt).

Mange er ansat i en tidsbegrænset stilling, fordi de foretrækker det frem for et fast job (28 pct.), eller fordi de er elever, lærlinge, videnskabelige assistenter med videre (29 pct.).

Mange tidsbegrænsede kontrakter (36 pct.) har en længde på 4-12 måneder. Det svarer eksempelvis til et barselsvikariat. 53 pct. har en kontrakt på mere end et år, ofte mere end tre år. En mindre andel tidsbegrænsede stillinger (12 pct.) har en varighed på tre måneder eller mindre.

Er dem, der er ansat på en kort kontrakt, udsatte? Det er der ikke noget, der tyder på. I alt 9.000 personer oplyser at være ansat i en stilling på tre måneder eller mindre, fordi de ikke kunne finde et fast job. Heraf er det imidlertid kun halvdelen, der har forsøgt at finde et andet job. Antallet af personer, der ufrivilligt er ansat på en kort kontrakt og har søgt et andet job uden held, begrænser sig til få tusinde personer.

Derudover kan man se, at tidsbegrænset ansatte oplever støt opadgående beskæftigelse i perioden efter kontraktens udløb. Det gælder også personer med en kontrakt af få måneders varighed. En tidsbegrænset ansættelse er dermed en trædesten til mere fast arbejde for dem, der ønsker det.

Andelen af freelancere er uændret eller faldende

Ud over tidsbegrænset ansættelse arbejder mange danskere som selvstændige. Andelen har været mere eller mindre konstant omkring 7-8 pct. af beskæftigede siden 2000, dog med et fald i kølvandet på finanskrisen.

Andre opgørelser, herunder en nylig opgørelse fra Rockwool-fonden, viser et støt fald i antallet af freelancere de seneste årtier.

I 2017 var der 100.000 selvstændige uden ansatte. De var dermed såkaldt soloselvstændige. En undersøgelse fra 2017 fra Arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet viser dog, at antallet af personer, der arbejder som egentlige freelancere – det vil sige har honorar- og freelancearbejde som eneste indtægtskilde – er væsentlig mindre, omkring 6.000 personer.

Langt hovedparten, nemlig 87 pct., af de soloselvstændige ønsker ikke at arbejde som lønmodtager. 13 pct. ville hellere have et ordinært job. Det svarer til 13.000 personer. Til sammenligning ønsker 350.000 lønmodtagere at være selvstændige.

LÆS OGSÅ:  Synspunkt: Finansministeriet undervurderer værdien af uddannelse

13.000 er et betydeligt antal. Ser man nærmere på tallene, er der dog ikke noget, der tyder på, at de freelancere, der hellere vil være lønmodtagere, er blevet freelancere mod deres vilje. Af de soloselvstændige, der hellere ville arbejde som lønmodtager, har langt hovedparten – 74 pct. – selv valgt at arbejde som selvstændige. Det er personer, som har startet eller videreført et enmandsfirma, men som altså af forskellige årsager ønsker et lønmodtagerjob.

Antallet af ufrivillige freelancere, som aktivt søger alternativ beskæftigelse, er i størrelsesordenen 3.000 personer. Det præcise tal falder under Danmarks Statistiks grænse for publicerbare tal.

Når man taler om, at arbejdsmarkedet er under pres, og at flere og flere lever en usikker tilværelse i forhold til job, har det ikke hold i tallene.

Analysen er baseret på en mere omfattende opgørelse af deltidsansatte, tidsbegrænset ansatte og freelancere, som Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet. Download den her.