Åbent brev til topforhandlerne: 200 tillidsfolk kræver medlemsgoder ved OK25

16_januar_2025_ok25_demonstration_Emil_Nicolai_Helms_Ritzau_Scanpix
Demonstration på Rådhuspladsen 16. januar 2025 forud for pressemøde om start på OK25 i byggeriet hos Dansk Industri. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Kære forhandlere

Fagbevægelsen står i en historisk vigtig tid. Medlemstallet falder, og den danske model er under pres. Det er nu, vi skal handle for at sikre, at vi ikke blot bevarer, men styrker de kollektive aftaler, der har sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår for os alle gennem generationer. 

Men som tillidsfolk er vi udfordrede.

Vores gule og uorganiserede kolleger spørger jævnligt, hvorfor de skal betale til fællesskabet, når de får det samme uden at bidrage. Hvis vi som tillidsfolk skal lykkes med at holde hånden under fællesskabet, og hvis fagbevægelsen skal bevare sin legitimitet og forhandlingsstyrke, skal vi give medlemmerne fordele, der kun kommer dem og vores fællesskab til gode. 

Overenskomsterne skal fortsat beskytte alle, men dem, der bærer ansvaret for at opretholde og udvikle den danske model skal mærke, at de får noget for deres støtte.

Det skal være slut med, at vi medlemmer betaler for gratisterne. Solidaritet er ikke gratis. Vi vil have en tydelig forskel.

Derfor skal medlemsrettede goder med på forhandlingsbordet til OK25. En organisationsfond, som skitseret i indsendte krav til OK25, er en oplagt mulighed for at skabe retfærdighed og styrke vores fællesskab. 

Det er nu vores krav om særlige fordele til medlemmerne, skal tages seriøst. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at endnu flere forlader fællesskabet. Og med dem forsvinder vores styrke. 

Vi står bag jer og forventer, at I står bag os. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR