Per B. Christensen: Styrk kvalitet og lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne
DET ER GLÆDELIGT og også helt nødvendigt, at regeringen har besluttet at styrke erhvervsuddannelserne gennem en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 900 millioner kroner. Hvordan midlerne udmøntes til erhvervsskolerne og de over 100 meget forskelligartede erhvervsuddannelser er ikke lige til, og selv om beløbet kan synes stort, skal midlerne anvendes klogt.
Hvis jeg var i forligskredsens og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) sted, ville jeg fokusere på tre forhold i erhvervsuddannelserne:
- At øge taxametertilskuddet for at styrke kvalitet og gennemførelse
- At afsætte midler til udvikling af uddannelserne og til at styrke undervisernes kompetencer
- At fokusere på, hvordan uddannelsesmiljøet styrkes på erhvervsskolerne og sammenhængen til andre institutioner i uddannelser, der både har mange unge og voksne på uddannelser og skoler
I Danske Sosu-skoler er vi meget optaget af at styrke kvaliteten af vores undervisning og derigennem øge gennemførslen. I uddannelser, der veksler meget mellem skole og praktik, er det vigtigt, at eleverne oplever en stærk sammenhæng mellem skole og oplæringssted. Oplæringen skal være velforberedt på skolerne, og oplæringsstederne skal tage ”medlæreopgaven” seriøst og sikre, at eleverne møder kompetente oplæringsvejledere og gode rollemodeller.
En prioritering af oplæringen er for den enkelte kommune eller region en vigtig investering, når fremtidens arbejdskraft skal rekrutteres. Og vi ved, at der bliver kamp om de færdiguddannede. Uddannelsesstederne skal tættere på oplæringsstederne, og undervisningen på skolerne skal være praksisrettet. I den sammenhæng skal eleverne også arbejde med ny teknologi og simulation, hvilket senest Robusthedskommissionen har peget på i rapporten fra kommissionen i september.
LÆS OGSÅ: Rapport: Undervisningen i fremmedsprog halter bagefter på erhvervsskolerne
På sosu-skolerne har vi mange tosprogede elever, og nogle af dem falder fra, fordi de ikke har tilstrækkelige danskkundskaber. Skolerne arbejder derfor målrettet med sprogstøtte, og nogle kommuner har også gode erfaringer med at arbejde med sprogstøtte i oplæringstiden. En tæt kobling mellem sprogtilegnelsen og uddannelsesspecifikke emner/fagsprog giver de bedste resultater. Det er den rigtige vej at gå, tror jeg.
Men ovenstående øger behovet for et styrket taxameter, og er derfor baggrunden for mit første ønske til Christiansborg.
Styrkede lærerkompetencer
I Reformkommissionens rapport fra maj 2023 pegede vi på behovet for at styrke undervisernes kompetencer i hele uddannelsessystemet (fra pædagog til professor) og at anvende langt flere midler på den danske forskning i uddannelse.
Vores forslag om et eller to uddannelsesfakulteter havde et dobbelt formål: dels at styrke uddannelse og efteruddannelse af pædagoger, lærere og undervisere på alle niveauer med et opdateret forskningsbaseret vidensgrundlag, dels at styrke det forskningsmæssige vidensgrundlag, der skal danne udgangspunkt for den løbende udvikling af praksis. Vi foreslog, at regeringen afsatte 500 millioner kroner til dette selvstændige formål.
LÆS OGSÅ: Reformkommissionen foreslår helt ny praksisrettet ungdomsuddannelse
På kort sigt bør nogle af de 900 millioner kroner til erhvervsskolerne gå til at styrke undervisernes kompetencer. Mange erhvervsskoler er udfordret på undervisernes kompetenceudvikling. Der er i dag et lovkrav om, at lærerne skal have en diplomuddannelse, hvilket gør, at skolerne prioriterer de fleste midler af deres kompetenceudviklingsmidler til dette formål.
Jeg mener, man derudover skal udvikle en slags pædagogikum for erhvervsskolelærere inspireret af den ordning, vi kender for gymnasielærere.
Herudover skal der afsættes midler til at håndtere undervisningen i og af ny teknologi og nye digitale læremidler, hvilket kan gøres via videnscentrene. Der skal også midler til at forstå og engagere unge fra nye ungdomskulturer og det faktum, at erhvervsskolernes elever er en meget differentieret gruppe bestående af både voksne og unge.
Endelig har alle uddannelser forskellige behov for nyt udstyr. Skolerne møder ofte et lokalt erhvervsliv, der har forskellige holdninger og forventninger til skolerne. Derfor er det væsentligt, at skolerne kan prioritere, hvis det skal give et samlet kvalitativt løft.
Udvikling af uddannelsesmiljøer
Udvikling af nye uddannelsesmiljøer er centralt for erhvervsuddannelserne, og mange skoler prioriterer allerede dette.
Det er et vilkår, at skolerne skal kunne rumme en meget forskelligartet målgruppe, og det er helt afgørende, at erhvervsskolerne fremstår som et attraktivt tilbud både til unge og voksne. For at styrke ungemiljøet bør skolerne nogle steder tænke i nye tilrettelæggelsesformer i klynger for beslægtede uddannelser, andre steder i campusløsninger sammen med andre ungdomsuddannelser og endelig skabe HPX-lignende forløb inspireret af Reformkommissionens forskellige forslag.
De 900 millioner kroner kan hurtigt få ben at gå på, og jeg håber at mine forslag bliver opfattet som et konstruktivt input i prioriteringsdebatten.
