Praksisfaglighed på FGU: En fremtidssikring af uddannelseslandskabet
I DET DANSKE uddannelseslandskab står FGU-institutionerne som fyrtårne for den praksisfaglighed, der skaber unikke læringsoplevelser for eleverne. Tilgangen som bygger på konkrete praktiske erfaringer og aktiviteter med klare faglige formål, er selve kernen i FGU’s undervisningsmetoder.
For at sikre, at FGU også i fremtiden har en stærk position i det danske uddannelsessystem, er det essentielt at fastholde og udvikle de pædagogiske aspekter, der gør FGU-institutionerne særlig gode til at integrere praksisfaglighed i undervisningen - til stor gavn for eleverne.
Praksisfaglighedens betydning
Praksisfaglighed er en undervisningsform, der giver eleverne mulighed for at engagere sig i praktiske aktiviteter med et tydeligt fagligt formål. På FGU har vi skabt en læringskultur, hvor eleverne ikke blot lærer med hovedet, men også med hænderne, og hvor undervisningen hele tiden kobles til konkrete og virkelighedsnære opgaver.
Det indebærer, at eleverne gennem praktiske arbejdsmetoder løser problemer, anvender teori i praksis og skaber konkrete produkter. Eksemplerne er mange: Fra at bygge en reol i træværkstedet, hvor der skal beregnes materialeforbrug og skærevinkler til at fremstille et måltid i køkkenet, hvor kemiske processer, matematik og ernæringslære er i spil.
FGU’s praksisfaglighed kan kendetegnes ved tre essentielle elementer:
- Et kropsligt eller aktivt element, hvor elevernes kroppe og sanseapparat aktiveres, og hvorigennem der skabes en dynamisk læringsproces
- Et problem- eller anvendelsesorienteret element, hvor eleverne arbejder med praktiske problemstillinger, der kræver anvendelse af faglige kompetencer
- Et produktorienteret element, hvor eleverne gennem praktiske teknikker skaber konkrete produkter
Den praksisfaglige undervisning på FGU adskiller sig på flere måder fra mere de traditionelle, teoretisk baserede undervisningsformer ved at bringe det faglige ind i en praksisnær sammenhæng, der er umiddelbar meningsfuld for eleverne. Ved at forankre læringen i konkrete aktiviteter oplever eleverne en højere grad af relevans og motivation, som styrker deres faglige udbytte.
Jeg er ikke i tvivl. Det er absolut en praksisfaglighed, som bør udbredes, når der arbejdes med nye uddannelsesformer, og når uddannelseslandskabet nytænkes, som det jo rent politisk er tilfældet lige nu. Det gælder eksempelvis juniormesterlære, hvor FGU kan være behjælpelige med den helt nødvendige praksisfaglighed, hvis det skal blive en succes.
LÆS OGSÅ: Udskolingselever skal kunne gå på FGU to dage om ugen
Eller nytænkning af de traditionelle kommunale 10. klasses tilbud, hvor man også bør sikre en praktisk udgave af 10. klasse gerne i samarbejde med landets FGU-institutioner, der kan bidrage med veludviklede kompetencer til praksisfaglighed.
Praksisfaglighed er ikke det samme som praktisk aktivitet
Praksisfaglig undervisning behøver ikke at være begrænset til håndværksfag og til værksteder. Den kan være en del af alle fagområder. I sprogfag kan eleverne arbejde med at lave podcasts eller små film, hvor de skal bruge sproget aktivt i en produktionsproces. I naturfag kan eleverne arbejde med eksperimenter eller praktiske undersøgelser, hvor man anvender teori til konkrete løsninger.
På den måde får eleverne mulighed for at se relevansen af det faglige indhold og herigennem blive motiveret for at lære mere. Det handler i høj grad om at eleverne skal lære at lære.
Praktiske aktiviteter er ikke nødvendigvis det samme som praksisfaglighed. Hvis praktiske aktiviteter ikke har et fagligt formål, for eksempel hvis eleverne løber en tur rundt om skolen for at få frisk luft, så bidrager det til fysisk aktivitet, men kobles ikke til faglig læring og er derfor ikke praksisfaglighed.
Praksisfaglighed er således ikke blot en metode. Det er en tilgang, der sætter eleven i centrum og gør læring relevant, motiverende og meningsfuld.
FGU har med sin praksisfaglige undervisning et særligt potentiale og en særlig evne til at skabe et inkluderende og varieret læringsmiljø, der styrker elevernes muligheder for succes i deres videre uddannelse og liv.
Det vil derfor være yderst relevant at samarbejde på tværs og inddrage FGU’s praksisfaglige tilgang til også at inkludere elever i juniormesterlære og i 10. klasse, så de motiveres til læring gennem denne unikke undervisningsform.
Mange unge har nemlig brug for en undervisning, der ikke kun er teoretisk funderet, men som også giver dem mulighed for at lære gennem konkrete, meningsfulde opgaver. Og dette er særligt vigtigt for elever, der har brug for at genfinde motivationen for læring; eller som har brug for en mere praktisk tilgang til læring.
LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Praktisk undervisning fylder meget mindre i 9. klasse end i 6. klasse
Ved at inkludere juniormesterlære og 10. klasse i FGU's udbud kan der tilbydes en overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, der understøtter elevernes faglige og personlige udvikling gennem praksisfaglighed. Her kan eleverne få lov til at udforske forskellige fagområder og finde deres styrker i et miljø, der tager udgangspunkt i en praksisfaglig tilgang.
På denne måde kan vi bedre forberede dem på de næste skridt i deres uddannelsesrejse, hvad enten de ønsker en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller de ønsker at komme direkte i job.
FGU-institutionerne skal fortsat være pionerer inden for praksisfaglig undervisning og være et forbillede for, hvordan vi kan skabe en skole, hvor læring bliver konkret, meningsfuld og relevant for alle elever.
