Uddannelsesforbundet: Sprogpakker er vejen til flere ansatte på sosu-området

VI KOMMER TIL AT MANGLE op mod 17.000 social- og sundhedsansatte i 2030 – medmindre der sker noget drastisk med optaget. Det viser fremskrivningerne. Og samtidig med at for få søger inden for området, er der alt for mange elever, der dropper ud af uddannelserne eller kvitter, når de møder virkeligheden efter.

Hvorfor? Fordi udfordringen i meget høj grad er det danske sprog.

LÆS OGSÅ: Knap hver femte sosu-hjælperelev får afslag om læreplads grundet sproglig barriere

At kunne dansk er afgørende i mødet mellem en ansat i plejesektoren og en syg eller ældre borger. De er typisk i en sårbar situation, hvor det er meget vigtigt, at man kan tale sammen, når man mødes: Det giver en stor og nødvendig tryghed, når man forstår, hvad hinanden siger – også når det gælder de mere indforståede danske vendinger, så man ikke kommer til at ’træde i spinaten’ for eksempel.

Rapporten ’Bedre dansk på SOSU’ fra Evalueringsinstituttet EVA viser, at den nødvendige sprogtræning kan lade sig gøre, hvis man investerer i det: Fire succesfulde forløb formår både at rekruttere og fastholde medarbejderne i plejesektoren. Det sker typisk med et samarbejde mellem de relevante skoler: Sosu-skoler, VUC’er, AMU, kommuner og arbejdspladser. 

I UDDANNELSESFORBUNDET VIL VI dog gerne ’slå til lyd for’, at der kommer et landsdækkende tilbud om sprogpakker både før, under og efter uddannelsen til plejesektoren. Tilbuddet skal ikke afhænge af, om man bor i Frederikshavn eller Fredericia. 

Den opgave kræver i særlig grad undervisere med de rette forudsætninger som Dansk som andetsprogsuddannede lærere. De ved, hvad der er nødvendigt for at kunne begå sig på dansk på en arbejdsplads – i det her tilfælde et plejehjem eller hos private borgere.

Vi er sikre på, at vejen til at få flere til at søge en sosu-uddannelse, gennemføre den og fortsætte i faget bagefter er sprogscreening. Det er her, at ansøgere, elever og senere ansatte kan få afdækket udfordringerne med det danske sprog og få sprogstøtte fra uddannede lærere i det. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er regeringens udspil for sosu-uddannelserne

Dem, der har brug for det, skal også tilbydes et for-forløb til sosu-uddannelsen, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den virkelighed, de møder på sosu-skolerne og i oplæringsperioder. De skal også have mulighed for at være med i en ’snusepraktik’ på sosu-skolerne. Og herudover skal de tilbydes sprogstøtteforløb under oplæringen på sosu.

Færdiguddannede sosu-medarbejdere kan ligeledes have brug for at træne deres danske. De kan være så udfordret på sproget, når de møder borgerne, at de overvejer at opgive faget – og falde fra. Igen kan en sprogtræning motivere dem til at fortsætte. Vi foreslår, at en underviser i dansk som andetsprog kan gå rundt med medarbejderen i den konkrete arbejdssituation og yde praktisk sprogstøtte. Det skal kombineres med egentlig danskundervisning – igen med udgangspunkt i deres praktiske arbejde.

DET ER EN INVESTERING, som vi alle i det lange løb er godt tjent med. Og heldigvis ser det ud til, at regeringen er enig: Den vil fra næste år og frem afsætte 13,6 millioner kroner til sprogscreening og sprogstøtte til elever på sosu-uddannelserne.

LÆS OGSÅ: Partier bakker op om regeringens sosu-udspil, men fremhæver væsentlige mangler

Regeringen nedsatte også i januar en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan undervisningen i dansk til voksne udlændinge bedst organiseres fremover. Jeg håber virkelig, at det også for dem vil stå krystalklart, at det betaler sig at investere i, at nye borgere får opbygget et godt dansk sprog, og at der i det hele taget kommer ’andre boller på suppen’, end der har været i flere år.

At man kan klare sig på dansk, er både nøglen til og forudsætningen for at have en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det gælder på alle områder, og det er vi vist alle ’bedst tjent med’.