Arbejdsmiljøprofil skifter fra DA til DI

Jens_Skovgaard
Jens Skovgaard Lauritsen. Foto: Privat
Jens Skovgaard Lauritsen har de senese ti år arbejdet med arbejdsmiljø hos Dansk Arbejdsgiverforening, men fra 1. marts skifter han hovedorganisationen ud med Dansk Industri.

Jens Skovgaard Lauritsen har brugt hovedparten af sin professionelle karriere på at dykke ned i arbejdsmiljøområdet - blandt andet som kontorchef i Arbejdstilsynet og de seneste ti år i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) som chefkonsulent. 

1. marts skal han have ny arbejdsplads hos Dansk Industri (DI), hvor han skal være en del af deres team på arbejdsmiljøområdet. 

"Gennem noget tid har jeg fået stadig større appetit på at bruge mine kompetencer om arbejdsmiljø mere tæt på virksomhederne, og det er der vel ikke noget bedre sted at gøre end sammen med DI's arbejdsmiljøteam," skriver han på Linkedin

Jens Skovgaard Lauritsen har en kandidatgrad i teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning ved Roskilde Universitet. 

GDPR