Benny Yssing overtager DEG-post efter Kasper Palm
Foto: DEG
Formanden for Dansk El-Forbund bliver næstformand for DEG-B.
Benny Yssing, der er formand for Dansk El-Forbund, er valgt som næstformand i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelser.
Det skriver DEG-B i en pressemeddelelse.
Det sker, efter at nu tidligere næstformand Kasper Palm udtrådte af bestyrelsen, da han blev valgt til forhandlingschef i Dansk Metal.
Benny Yssing har siddet i DEG-B-bestyrelsen siden 2019, hvor han blev valgt ind som repræsentant for arbejdstagergruppen.