Ekspert: Fire dages arbejdsuge kan have positiv effekt på tre udfordringer i arbejdslivet
DEBATTEN OMKRING FIRE DAGES ARBEJDSUGE i Danmark har primært drejet sig om, hvorvidt det er økonomisk ansvarligt, om færre dage egentlig øger medarbejdernes trivsel, og om alle brancher kan holde fredagen fri. I virksomheder, der har fire-dages arbejdsuge, ser jeg i min forskning særligt tre udfordringer, som en fire dages arbejdsuge kan have et positivt aftryk på.
Temadebat: Fire dages arbejdsuge
Landet over forsøger både private og offentlige arbejdspladser sig med en fire dages arbejdsuge. Kan det forbedre trivslen og ikke mindst omsætningen - og er det overhovedet en god idé at forkorte arbejdsugen? Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører, eksperter og politikere om.
Foreløbige deltagere i debatserien:
- Sara Vergo, formand for Djøf
- Lisbeth Bech-Nielsen, MF, SF
- Pedro Gomes, lektor i økonomi ved Birkbeck, University of London og forfatter til bogen 'Friday is the New Saturday'
- Kent Friis Petersen, CEO Vest Administrationen
- Mads Samsing, næstformand i HK
- Pernille Garde Abildgaard, rådgiver, forfatter og indehaver af netværket Take Back Time
- Michael Pedersen, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School
- Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune (Nyt Odsherred)
- Tekniq Arbejdsgiverne
- Torsten Gejl, MF, Alternativet
- Janne Gleerup, lektor og ph.d. på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet
Det er udfordringer, som er særligt udbredte i kontorarbejdet. Det vil sige den type arbejde, som er kendetegnet af skærmarbejde, daglige møder med kolleger og muligheden for at arbejde hjemmefra.
DEN FØRSTE UDFORDRING handler om lange arbejdstider som normen for succes. I kontorarbejdet er en hverdag præget af lange arbejdsdage stadig et udbredt adelsmærke for den anerkendelsesværdige, kompetente og engagerede medarbejder.
LÆS OGSÅ: Mindre stress og produktive medarbejdere: Amnesty International indfører fire-dages arbejdsuge
I virksomheder med fire dages arbejdsuge er fokus på at forlade normen om, at lange arbejdsdage er lig med høj medarbejderproduktivitet. Disse virksomheder giver fredagen fri og ugen reduceres til 30 timer, imens der stadig gives løn for 37 timer. Tanken om den gode medarbejder rykker i denne proces væk fra de lange arbejdsdage mod, hvad medarbejderne rent faktisk får udrettet i løbet af dagen.
Brugen af fokus-tid handler om at få brudt med normen om, at lange arbejdsdage er lig med produktive medarbejdere. Det handler om kvaliteten af de timer, der arbejdes, ikke kvantiteten
Michael Pedersen, lektor og ph.d., CBS
Fire dages arbejdsugevirksomheder sætter i stedet fælles rammer for, hvornår medarbejderne arbejder fokuseret på arbejdsopgaver, og hvornår de koordinerer med kollegerne, for eksempel gennem tidsstyringsværktøjet ’pomodoro’, hvor medarbejderen arbejder uforstyrret i tidsperioder af 25 minutter.
I disse perioder skal medarbejderne slukke for e-mails, telefoner og alle ambitioner om at kunne multitaske. Fokus skal nu være på den enkelte arbejdsopgave. Nogle steder er disse oaser af fokustid organiseret kollektivt, så alle i virksomheden arbejder uforstyrret i samme periode mellem for eksempel kl. 10-11 om formiddagen.
LÆS OGSÅ: Caroline og kollegerne gik ned i timer og løn, men op i trivsel og arbejdsglæde
Andre steder bestemmer den enkelte selv, hvornår fokustiden ligger, og røde lamper og storskærme visualiserer, om den enkelte medarbejder står til rådighed for omverdenen. Ens for disse arbejdspladser er dog, at brugen af fokustid handler om at få brudt med normen om, at lange arbejdsdage er lig med produktive medarbejdere. Det handler om kvaliteten af de timer, der arbejdes, ikke kvantiteten.
DEN ANDEN UDFORDRING i kontorarbejdet handler om timingen i opgaveløsningen. Meget kontorarbejde kan svinge i intensitet, fordi arbejdsopgaverne ikke er timet og synkroniseret på tværs af medarbejderne. Det kan betyde, at ansatte kan have perioder, hvor flere arbejdsopgaver pludselig skal løses på samme tid samtidig med, at der også er perioder, hvor medarbejderne er afventende på lederens feedback, eller at kollegerne får set på arbejdsopgaven.
Fleksibiliteten forstærker den indre arbejdsgiver, og skaber tvivl om, hvor meget medarbejderne bør arbejde
Michael Pedersen, lektor og ph.d., CBS
I virksomheder med fire dages arbejdsuge sættes der ofte fokus på timingen i arbejdet. Hvis virksomheden eksempelvis arbejder med faste fokusbånd fra klokken 10-11 hver formiddag, så ved medarbejderne, at ens kolleger ikke kan nås i den periode. Og medarbejderne ved samtidig, at hvis de vil sikre sig, at en kollega ser på en arbejdsopgave fokuseret, så skal de sørge for, at kollegaen har den før kl. 10.
Andre virksomheder forsøger sig med, at fokustid må lægges individuelt, men at fælles møder altid skal lægges om eftermiddagen. Formålet er også her at få koordineret og synkroniseret arbejdet, så udsving i arbejdsintensiteten bliver mere forudsigeligt.
ENDELIG ER DER DEN TREDJE udfordring, som handler om det paradoks, som Heejung Chung kalder the flexibility paradox i sin bog med samme navn fra 2022. Under covid-19-pandemien fik mange med kontorarbejdet øjnene op for de gaver, som fleksible arbejdstider kan give. Men hjemsendelserne viste også nogle slagsider ved fleksibelt arbejde. Fleksibilitets-paradokset består i, at den øgede fleksibilitet og de bedre muligheder for hjemmearbejde, som frisættelsen af medarbejderne burde give, også fører til, at medarbejderne arbejder mere. Fleksibiliteten forstærker den indre arbejdsgiver og skaber tvivl om, hvor meget medarbejderne bør arbejde.
Men det er ikke kun arbejdstiden, som intensiveres med det fleksible arbejde.
I sin forskning har Chung vist, at traditionelle kønsroller i heteroseksuelle parhold også forstærkes med graden af fleksibelt arbejde. Kvinder bruger mere tid på huslige forpligtelser end mænd, når de arbejder fleksibelt.
FIRE DAGES ARBEJDSUGE KAN bidrage til opløsningen af fleksibilitetsparadokset. Fokus på produktivitet fremfor dyrkelsen af lange arbejdsdage gør det nemmere for ansatte at vide, hvad kriterierne for succes er og dermed muligheden for at tæmme den indre arbejdsgiver. Fælles fokus på timing af arbejdsopgaverne kan skabe ro for medarbejderne i forhold til, hvornår de forventes at være på i løbet af dagen. Og en tre-dages weekend kan hjælpe med at bryde traditionelle kønsroller og lade de mænd, som arbejder fire dage, påtage sig flere af de huslige forpligtelser. Noget, som de omfattende forsøg med kortere arbejdsuger i Island også indikerer.
Om hele samfundet skal have en fire dages arbejdsuge, er for tidligt at sige. Men en fire dages arbejdsuge er et vigtigt eksperiment, hvis vi vil have fokus på produktivitet, koordinering af arbejdsopgaver og kønsmæssig balance i kontorarbejdet.
