Rådgiver: Det er tid til en fire-dages arbejdsuge for alle
DE DYSTRE TAL om en skrantende mental trivsel, opsigelser i hobetal og et højt sygefravær på danske arbejdspladser taler deres eget sprog om en arbejdskultur, der slider os op før tid. Flere års fokus på stress, stressbelastning og nedbringelse af mange sygedage har ikke haft nogen mærkbar effekt.
Temadebat: Fire-dages arbejdsuge
Landet over forsøger både private og offentlige arbejdspladser sig med en fire-dages arbejdsuge. Kan det forbedre trivslen og ikke mindst omsætningen - og er det overhovedet en god idé at forkorte arbejdsugen? Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører, eksperter og politikere om.
Foreløbige deltagere i debatserien:
- Sara Vergo, formand for Djøf
- Lisbeth Bech-Nielsen, MF, SF
- Pedro Gomes, lektor i økonomi ved Birkbeck, University of London og forfatter til bogen 'Friday is the New Saturday'
- Kent Friis Petersen, CEO, Vest Administrationen
- Mads Samsing, næstformand i HK
- Anders Fugmann, overenskomstchef, TEKNIQ Arbejdsgiverne
- Pernille Garde Abildgaard, rådgiver, forfatter og indehaver af netværket Take Back Time
- Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune (Nyt Odsherred)
- Michael Pedersen, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School
- Torsten Gejl, MF, Alternativet
- Janne Gleerup, lektor og ph.d. på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet
En fire-dages arbejdsuge vil ikke alene afhjælpe nogle af de store nedslidningsproblemer, vi har – det vil også sikre højere produktivitet og være med til at styrke den innovationskraft, vi som vidensamfund skal leve af i fremtiden. Det er tydeligt, når man gransker resultaterne fra de efterhånden mange danske virksomheder, der har forsøgt sig med fire-dages modellen i seneste par år.
Hvorfor er det, at størstedelen af danske virksomheder endnu ikke har fået øjnene op for de store fordele, der er ved en kortere arbejdsuge?
Pernille Garde Abildgaard, forfatter og rådgiver
Når du i dag er ansat på fuldtid, arbejder du som hovedregel 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Sådan har det været siden 1990, hvor den seneste justering af arbejdstiden fandt sted. Det er altså mere end 30 år siden, at arbejdstiden sidst er blevet justeret. Er det ikke mærkeligt, når man tænker på, hvad der er sket på de 30 år i forhold til vores arbejdsredskaber, for eksempel e-mail og smartphone, digitalisering og automatisering?
HVORFOR ER DET, at danske lønmodtagere stadig ikke har fået andel i den øgede produktivitet som følge af den teknologiske udvikling? Og hvorfor er det, at størstedelen af danske virksomheder endnu ikke har fået øjnene op for de store fordele, der er ved en kortere arbejdsuge?
Tillad mig at skabe et kort overblik over den danske arbejdstid fra 1900 til i dag:
Fra 1900 til 1990 er antallet af arbejdstimer per uge blevet gradvist nedsat fra 60 timer om ugen fordelt på seks dage i 1900 til de nuværende 37 timer fordelt på fem dage. Hvis vi ser på, hvordan den gradvise nedsættelse af arbejdstiden har fordelt sig gennem årene, er ændringerne sket gennem 13 overenskomster eller lovindgreb, hvilket i gennemsnit er en ændring cirka hvert ottende år. Den gradvise og insisterende nedsættelse af arbejdstiden har kunnet lade sig gøre, fordi vi samtidig er blevet mere effektive og rigere, men også fordi vi i stigende grad er gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund.
Kilde: FAOS, Københavns Universitet, www.pernillegarde.com
Hvis vi skal følge tidligere tiders ambitiøse mål om gradvis lavere arbejdstid, svarer det til, at vi allerede i 1998 skulle have haft endnu en arbejdstidsnedsættelse. Vi er altså allerede 24 år bagud med at få en arbejdstidsnedsættelse på ugentlig basis, hvis man skal følge gennemsnittet. Hvorfor er de ambitiøse mål om løbende tilpasning af arbejdstiden stoppet?
Det bliver dobbelt mærkeligt, når vi samtidig kan konstatere, at der – i disse moderne videns- og digitaliseringstider – ikke altid er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktivitet. Så medmindre du fileterer fisk eller kører bus, står vi nu med en gylden mulighed for at nedsætte arbejdstiden uden at det nødvendigvis behøver at betyde en nedgang i produktiviteten. Og vi kan samtidig skabe en langt bedre mental trivsel på danske arbejdspladser, hvilket der er hårdt brug for, og en forbedring, som vil komme alle til gode.
LÆS OGSÅ: IT-virksomhed har ryddet op i spildtiden. Så er der i stedet fri hver fredag
Det er derfor på tide, at vi alle – ledere, medarbejdere og virksomhedsejere – tør kalibrere vores traditionelle opfattelse af arbejdstid, så den i højere grad passer til en verden med nye og fleksible teknologiske muligheder kombineret med en arbejdsstyrke, der i højere grad arbejder med hjernen frem for primært med hænderne. Det er tid til at gennemføre en fire-dages arbejdsuge for alle.
HELDIGVIS FINDES DER allerede virksomheder, der har fået øje på de store fordele ved en kortere arbejdsuge, og bruger det som løftestang til bedre rekruttering, større arbejdsglæde og bedre bundlinje. Personligt har jeg hjulpet mere end 20 virksomheder med at tage springet og har på første hånd set, hvad det kan gøre for både trivsel, arbejdsglæde og produktivitet.
Vi har på disse sider set flere danske virksomheder, der fortæller om fordelene ved en fire-dages model, vi har set flere fagforeninger komme på banen, og vi ser store forsøg med modellen i lande som England og USA, hvor de foreløbige resultater bekræfter de tendenser, vi tidligere har set: Bedre arbejdsmiljø, højere produktivitet og i det hele taget sundere arbejdspladser og virksomheder.
Nogle af argumenterne imod en fem-dages uge ligner til forveksling dem, som nogle bruger mod en fire-dages uge
Pernille Garde Abildgaard, forfatter og rådgiver
Ja, der er faktisk noget, der tyder på, at vi måske har fundet en af de 'gyldne nøgler', der kan forbedre forholdene for både arbejdsgiver og arbejdstager. Og samtidig sikre, at vi stadig har et rigt og velfungerende samfund de næste mange år.
Jeg tillader mig igen at skære et lille historisk snit: Da man i sin tid begyndte at diskutere, om man skulle gå fra en seks-dages arbejdsuge til en fem-dages arbejdsuge var der mange – både økonomer, virksomheder og fagforeninger – der var glødende imod ideen. Ligesom Vorherre kun havde fri om søndagen, således skulle alle vi mennesker også kun have fri om søndagen.
Kilde: FAOS, Københavns Universitet, www.pernillegarde.com
Og nogle af argumenterne imod en fem-dages uge ligner til forveksling dem, som nogle bruger mod en fire-dages uge. Se med her*:
- Det vil ikke være muligt for alle industrier/sektorer
- Det vil ikke virke i det lange løb (kortsigtet produktivitet måske, men det vil ikke vare ved)
- Man vil fokusere alt for meget på fritid og fritidsaktiviteter ('Rome did that and Rome died')
- Det vil gå imod dem, der har interesse i at arbejde og avancere
- Det vil gøre vores økonomi for sårbar overfor resten af verden (dengang var det for at sikre at man kunne konkurrere med europæerne. I dag ville argumentet være rettet mod for eksempel Kina).
Som bekendt blev en fem-dages arbejdsuge implementeret, og det viste sig, at argumenterne mod en fem-dages uge ikke holdt. Siden er der ikke nogle, der har set sig tilbage, og vi er blevet stadigt rigere. Nu er det tid til at tage næste skridt.
Om Pernille Garde Abildgard
Indehaver af Take Back time. Driver et netværk for fire-dages arbejdsugenetværk og er en efterspurgt konsulent og foredragsholder, og har skrevet fire bøger om effektivitet – herunder også fire-dages arbejdsuge:
'Fokus giver frihed - gode arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser' (2018)
'Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige' (2019)
'The Secret of The Four Day Week - How to make your business grow by working less' (2020)
'Brænd Hamsterhjulet' (2021)
*Note: The National Association of Manufacturers i artiklen ”Will the 5-Day Week Become Universal? It will not”