Højt stressniveau i Folketinget - fire ud af ti har været hårdt ramt

Mandag kom det frem, at Stig Grenov, Kristendemokraternes formand, har sygemeldt sig på grund af stress. Men han er langt fra alene om at føle sig stresset.

Hele 19 ud af 49 folketingsmedlemmer oplyser til A4 Medier i en ny spørgeskemaundersøgelse, at de i perioder har oplevet at være stresset i "høj" eller "meget høj" grad på grund af deres arbejde som folketingspolitiker. 

"Stort arbejdspres, møder på samme tidspunkt, rigtig mange mails, benhårde prioriteringer", skriver et af folketingsmedlemmerne i undersøgelsen som sin forklaring på at have været stresset.

En af de politikere der tør tale åbent om, da han stiftede bekendskab med stress, er skattetordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær.

- Noget af det, der er stressende som politiker er, at der er mange forskellige dagsordener. Det skifter hele tiden. Det er ikke det samme som at stå ved et transportbånd, hvor du laver den samme ting, eller du ved, at du laver regnskab fra klokken 08-16. som politiker kan du godt have en dag, hvor du har planlagt, hvad du vil arbejde med, og så er det noget helt andet, du ender med at kigge på, siger Dennis Flydtkjær (DF).

Artiklen fortsætter under grafikken

Vejrtrækningsproblemer

A4 Medier har talt med fire henholdsvis nuværende og tidligere folketingspolitikere om, hvad der har stresset dem som folketingsmedlem. Fra Socialdemokratiet til Venstre og Dansk Folkeparti lader det til at være individuelt, hvad der har sendt de fire politikere hjem med stress.

Mens Dennis Flydtkjær allerede sad i Folketinget, blev han også viceborgmester i Herning i 2014. Arbejdsbyrden blev for høj, og til sidst gik han ned med stress i 2016 og var sygemeldt i flere måneder.

- Hvis jeg skulle nå alt mit byrådsarbejde og folketingsarbejde, så havde jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke var der for min familie. Hvis jeg så valgte at være sammen med familien i en weekend, havde jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne nå at gå i dybden med de andre ting, siger han.

Gitte Lillelund Bech, tidligere uddannelsespolitisk ordfører for Venstre og senere forsvarsminister, har også måttet bukke under for stress som folketingspolitiker. Hun troede, at hun havde fået en kold lungebetændelse, da hun mærkede vejrtrækningsproblemer. Men lægen sygemeldte hende i stedet med stress.

- Der er en forventning om, at man som ordfører stiller op rigtig mange steder. Jeg sagde bare ja til for meget og rejste land og rige rundt for at diskutere alt muligt. Jeg arbejdede fra klokken 8 om morgenen til klokken 23 om aftenen. Og så var der weekendarrangementerne, siger Gitte Lillelund Bech.

Hun mener dog ikke, at hendes sygemelding dengang kun handlede om jobbet som folketingsmedlem.

- Det var for stor en mundfuld, da jeg kom hjem og landede midt i en valgkamp. Fra at stå på en strand med 100 mennesker, som havde mistet deres kære, og så tage direkte hjem og debattere og køre i det tempo, man kører i, i en valgkamp. Det kunne jeg simpelthen ikke holde til, siger hun.

For partifællen Maja Panduro (S) blev arbejdspresset også for meget. I 2016 måtte hun langtidssygemelde sig på grund af stress, mens hun arbejdede som folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Forinden havde hun arbejdet som politisk ordfører for partiet.

Maja Panduro, der dengang besluttede, at hun ikke ville genopstille til Folketinget, mener, at hendes stress-sygemelding skyldtes en kombination af flere ting.

- Jeg var politisk ordfører i en svær tid for mit parti, og jeg følte et stort ansvar som folkevalgt, hvor en masse mennesker havde givet mig deres stemme, og som jeg skulle repræsentere. 

Ansvaret som hele Socialdemokratiets frontfigur tyngede hendes skuldre.

- Jeg var bange for at fejle, og at det gik ud over andre end mig selv, og jeg var bange for at dumme mig på nationalt tv, siger Maja Panduro.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Ekstremt højt tempo

Selvom der er forskellige grunde til, at politikerne oplever at være stressede, er der enighed om, at Folketinget er en speciel arbejdsplads, hvor arbejdsdagene ofte er lange.

Pernille Rosenkrantz-Theil peger på, at Folketinget i sin natur er en arbejdsplads, hvor tempoet er højt, og at det kan være svært at ændre på.

- Der er ikke tvivl om, at tempoet er ekstremt højt i Folketinget. Det følger med jobbet som folketingsmedlem. Især hvis man for eksempel er medlem af et lille parti, som jeg var det i en periode. Der er mængden af arbejde mange gange større, end døgnet er langt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det er også en tendens, forfatter og stress-ekspert Thomas Milsted kan genkende.

- Man skal være gjort af et specielt stof for at være politiker, og Folketinget er en speciel arbejdsplads. Man lægger mange timer i arbejdet, det går stærkt, man er meget væk hjemmefra. Det kan være svært at skabe balance. Og specielt i et mindre parti, kan der være mere arbejde, og man har måske flere ordførerskaber. Man gør et pænt stort offer for sagen, siger han.

- Man kan ikke nå at komme igennem alle papirbunkerne. Og det frustrerer. Man er jo valgt på vegne af vælgerne, så man vil gerne nå så meget som muligt og tage telefonen altid. Men det er slet ikke fysisk muligt at nå at løse alle de sager, der kommer på ens bord. Nogle gange er jeg nødt til at erkende, at jeg ikke kan løse alverdens problemer, siger Dennis Flydtkjær.

Han er blevet bedre til at prioritere efter sin sygemelding, og nu agerer han som en form for mentor, når andre politikere henvender sig til ham, hvis de føler sig stressede.

Hans mest effektive råd er at lægge telefonen fra sig engang imellem.

- Man er aldrig fri for sin telefon – og det gælder jo ikke bare politikere. Det er et generelt samfundsproblem. Vi sidder og kigger ned i telefonerne i stedet for en gang i mellem at lægge den og sætte sig ude i haven og nyde en øl eller snakke med naboen over hækken, siger Dennis Flydtkjær.

Artiklen fortsætter under grafikken

Thomas Milsted kan som stress-ekspert godt genkende folks trang til hele tiden at være på. Men det er også noget af det, stressen lever af.

- Tilgængelighed er problematikken for mange. Man må ikke gå glip af noget. Folketingspolitikere er udvalgt som folkets tjener, så de skal hele tiden løbe hurtigt. Men hvis din hjerne ikke kan skabe forudsigeligheder, kan det give en stressrespons. Det er meget i strid med hvordan den menneskelige hjerne fungerer, siger han.

Han understreger dog, at selvom det aldrig er sundt at være stresset, bør valgkampen ikke få alarmklokkerne til at ringe. Det gælder blot en kort periode, og denne gang er den efterfulgt af en tiltrængt sommerferie, hvor der burde være tid til at slappe af.

Tidligere S-profil: Bange for at vise svaghed 

På trods af, at mange folketingspolitere har oplevet at være stressede, er det ikke et emne, der ofte bliver drøftet over frokosten i Snapstinget, ifølge de fire adspurgte nuværende eller tidligere folketingspolitikere.

- Da jeg kommer tilbage efter min sygemelding, fortæller jeg, at det har været på grund af stress, og hvilke symptomer, jeg havde. Rigtig mange af mine kollegaer på det tidspunkt siger, at de også har haft det sådan. De har bare ikke sagt det til nogen, siger Gitte Lillelund Bech.

Maja Panduro oplever også, der bliver talt "alt for lidt" om stress blandt hendes kolleger i Folketinget, og at berøringsangsten skyldes klimaet på Christiansborg.

- Det er et miljø, hvor man er bange for at vise svaghed, og hvor man tror - eller ved - at stress er noget, der kan blive brugt imod dig. 

- Det er en del af gamet, at man arbejder meget. Det skal man ikke pive over, siger han.

Men Maja Panduro mener samtidig, at det kan være svært at ændre på.

- Det er en meget mærkelig arbejdsplads, fordi der ikke sidder en chef, man kan gå til, hvis man kæmper med stress, siger hun.

Men Thomas Milsted synes ikke, at man bør stå alene med det.

- Folektinget skal betragte sig selv som en arbejdsplads. Det er for fanden et arbejde. Derfor skal man begynde at drøfte det her. Vi skal passe på hinanden, siger han.

Han mener, at det i den grad er i vælgernes interesse, at demokratiet ikke arbejder under stressede forhold.

- Vi træffer lortebeslutninger, når vi er stressede. Så tager man beslutninger ud fra følelser, og det er et problem, hvis politikere gør det. Vi skal have politikere, der træffer beslutninger på baggrund af rationale og sund fornuft, siger han.